Jeppe kom på besøg i går i kolonihaven. Lille og Store Ahmed og Omar kom også forbi, så vi lavede bål i bålfadet, og hyggede os til langt ud på natten. Min nabo og nogle andre gamle mænd havde lavet hullet i hegnet om eftermiddagen og de fortalte at der havde været indbrud i et skur, og om jeg vidste noget om det. Jeg anede selvfølgelig ikke hvem som havde gjort det, men det viste sig selvfølgelig at det var Lille og Store Ahmed og Omar som havde brudt ind i skuret og brugt det til at ryge vandpibe i. Og selvfølgelig var det også dem som havde taget nogle af mine gamle plastikstole. Jeg lovede Omar at han kunne låne min bog "Kaktussens land, en rejse i selvbedrag" så han kunne forstå hvordan jeg tænkte om palæstinenserne. Det er selvfølgelig ikke kun den bog som har skabt mit billede om konflikten i Palæstina, men i lige så høj grad Lasse Ellegaard, som gennem mange lange artikler i Jyllandsposten belyste situation omkring Palæstina.
Desværre er JP blevet en ren fascistavis i mellemtiden.
Denne blog var egentlig ment som en dagbog, men det endte med at blive en beskrive af, hvor afhængig man kan blive af alkohol, uden at være en decideret alkoholiker, og hvor svært det er at stoppe misbruget, selv når man får en alkoholrelateret nervebetændelse, der vil invalidere en, hvis man ikke stopper misbruget.
lørdag den 17. marts 2012
torsdag den 15. marts 2012
Jeg var i Fitness Factory i dag for første gang i to uger. Der holdt 15 biler og to cykler så alt var som det plejede at være. Jeg trænede lidt mere forsigtigt end jeg plejede for jeg vil være helt sikker at min skade i skulderen er helt forsvundet før jeg træner for fuld kraft. Jeg ved hvilken øvelse som er særlig hård for skulderen så den undgår jeg lige for tiden. Som sædvanlig var der næsten ingen der gik i bad efter træningen, kun en enkelt, og han var formodentlig over 40 år for der er stort set ingen under 40 som går i bad. Jeg snakker aldrig med nogen deromme, for selv om vi lever på den samme planet, så lever vi i forskellige verdener. Dvs. de to cykler som holdt der, da jeg kom, tilhørte to unge piger og de var så længe i omklædningsrummet at de måske endda har taget et bad.
Så dem gad jeg godt at lære at kende lidt mere indgående, selv om jeg ikke er helt sikker på at de er interesserede i at lære en fyr at kende som er på alder med deres forældre.

tirsdag den 13. marts 2012
Jeg har fået anlagt den første sti i køkkenhaven. Meningen er at der skal være stier i hele køkkenhaven, både for at jeg kan gå rundt uden at få jord på skoene, og fordi jeg tror at det er bedre at man ikke tramper på jorden. Jord og jord er så meget sagt, for det er nærmest sand, men med tiden får jeg forhåbentlig en nogenlunde muld ud af det. Jeg overvejer om det er muligt at få et par kubikmeter ler. Det vil jeg så tørre og knuse til pulver som jeg så vil blande i sandet. Alternativt skal jeg tilføre et par kubikmeter kompost, men det skal jeg så gøre hvert eneste år, fordi komposten efterhånden bliver nedbrudt.
Desuden har jeg sået de første ting. Dvs. koriander, radiser, spinat, salat og pibeløg som er en slags grov purløg. Jeg har lagt plastik over, men så meget som solen skinner kan det godt være at det bliver for varmt. Jeg ville også ha sået majroer, men af en eller anden grund kan man kun købe et mærke af frø og der er ikke majroer. Jeg bliver nok nødt til at ta helt ind til København for at finde et større udvalg af frø. Frø er desuden blevet så vanvittig dyre at jeg vil prøve at dyrke mine egne frø.
Vinteren har været enormt hård for hvidløgene, formodentlig fordi der næsten ikke var noget sne, men de er ret hårdføre så jeg håber de overlever. Til gengæld ser de skalottløg jeg satte i januar ud til at klare sig fint, selv om de ikke er begyndt at spire endnu, men de har sat rødder. Artiskokkerne ser også ud til at ha overlevet, ligesom grønkålen, selv om grønkålen ser noget miserabel ud, men den når vel at vokse lidt endnu, inden den bliver for gammel. Desuden såede jeg noget spinat meget sent, jeg tror i oktober, og den ser også ok ud. Den er ikke så stor fordi jeg høstede af den i december, men den begynder vel at vokse igen. Spinaten jeg såede i august er hårdt medtaget af frosten, men jeg tror at nogle af planterne overlever så jeg kan få frø fra dem.
Knægtene fra blokken kommer forbi ind i mellem, men nogle af dem har stjålet to af mine stole. Det er formodentlig ikke nogle af dem jeg kender, der har stjålet dem. Jeg fatter det bare ikke. De er gamle, grimme plastikstole som intet er værd, men derfor er det alligevel skide irriterende.

Hvorfor helvede skal det altid blæse sådan i Danmark? Godt nok hører man ustandselig om det afvekslende danske vejr, men hvad afvekslende er der ved det evige blæseri? Jeg fortryder mere og mere at jeg flyttede tilbage til Danmark, for klimaet er elendigt og natur er noget man ser i tv. Det er selvfølgelig ikke helt rigtig at det altid blæser i Danmark, for jeg husker den 17. januar 1991 hvor jeg var ude på Treldenæs ved Fredericia. Solen skinnede fra en skyfri himmel og havet var spejlblankt. Jeg gik på sydsiden af Treldenæs og satte mig på et tidspunkt på en gammel træstamme som var væltet ned af skråningen. Fordi solen stod så lavt og havet var spejlblankt, blev solens stråler spejlet i havet og jeg fik dobbelt solvarme. Det føltes så sommerligt at jeg valgte at smide tøjet og ta en dukkert. Min tidligste dukkert nogensinde.
Jeg glæder mig til næste gang det bliver vindstille. Formodentlig i 2033.

torsdag den 1. marts 2012
Jeg kan ikke rigtig ta mig sammen til at skrive noget på min blog. Måske fordi der ikke er så meget at skrive om. Jeg arbejder stadig det samme sted og jeg er sammen med Marianne. Når det for alvor bliver forår kan det være at jeg skriver lidt mere.
Jeg har fået en flok unge venner i kolonihaven. Det er nogle af børnene fra blokken ved siden af som stod og kiggede ind i haven og så inviterede jeg dem ind. Marianne var der også, men desværre var hun temmelig fuld. De er af palæstinensisk afstamning og er i alderen fra 11 til 15 år. Ind til videre har 6 af dem været i kolonihavehuset. De er ganske stille og rolige og de hader også alt det råben og skrigen som kommer fra nogle af de andre beboere i blokken. Den ene af dem, Store Ahmed på 12 år, siger at han har svært ved at sove fordi hans pakistanske overboere råber og skriger hele natten. Det må være et helvede. Selv om de er så unge, så ryger de alle sammen, og selv om jeg selvfølgelig kunne forbyde dem at ryge i kolonihaven, så lader jeg være, for det får dem alligevel ikke til at lade være, højst til at gå et andet sted hen. De vil så gerne hjælpe med et eller andet, sikkert fordi de keder sig lidt, men der er ikke så meget at lave lige nu. Jeg satte dem til at save og kløve noget brænde, så fik de noget af tiden til at gå med det. Ellers vil de helst være inde i kolonihavehuset, for der kan de ryge ugeneret. De er bange for at nogle fra blokken skal se at de ryger og sladre til forældrene.
Jeg er nærmest helt sikker på at de sidder og venter på mig i haven på lørdag.

Abonner på:
Opslag (Atom)