Hvorfor helvede skal det altid blæse sådan i Danmark? Godt nok hører man ustandselig om det afvekslende danske vejr, men hvad afvekslende er der ved det evige blæseri? Jeg fortryder mere og mere at jeg flyttede tilbage til Danmark, for klimaet er elendigt og natur er noget man ser i tv. Det er selvfølgelig ikke helt rigtig at det altid blæser i Danmark, for jeg husker den 17. januar 1991 hvor jeg var ude på Treldenæs ved Fredericia. Solen skinnede fra en skyfri himmel og havet var spejlblankt. Jeg gik på sydsiden af Treldenæs og satte mig på et tidspunkt på en gammel træstamme som var væltet ned af skråningen. Fordi solen stod så lavt og havet var spejlblankt, blev solens stråler spejlet i havet og jeg fik dobbelt solvarme. Det føltes så sommerligt at jeg valgte at smide tøjet og ta en dukkert. Min tidligste dukkert nogensinde.
Jeg glæder mig til næste gang det bliver vindstille. Formodentlig i 2033.