Jeg kan ikke rigtig ta mig sammen til at skrive noget på min blog. Måske fordi der ikke er så meget at skrive om. Jeg arbejder stadig det samme sted og jeg er sammen med Marianne. Når det for alvor bliver forår kan det være at jeg skriver lidt mere.
Jeg  har fået en flok unge venner i kolonihaven. Det er nogle af børnene fra blokken ved siden af som stod og kiggede ind i haven og så inviterede jeg dem ind. Marianne var der også, men desværre var hun temmelig fuld. De er af palæstinensisk afstamning og er i alderen fra 11 til 15 år. Ind til videre har 6 af dem været i kolonihavehuset. De er ganske stille og rolige og de hader også alt det råben og skrigen som kommer fra nogle af de andre beboere i blokken. Den ene af dem, Store Ahmed på 12 år, siger at han har svært ved at sove fordi hans pakistanske overboere råber og skriger hele natten. Det må være et helvede. Selv om de er så unge, så ryger de alle sammen, og selv om jeg selvfølgelig kunne forbyde dem at ryge i kolonihaven, så lader jeg være, for det får dem alligevel ikke til at lade være, højst til at gå et andet sted hen. De vil så gerne hjælpe med et eller andet, sikkert fordi de keder sig lidt, men der er ikke så meget at lave lige nu. Jeg satte dem til at save og kløve noget brænde, så fik de noget af tiden til at gå med det. Ellers vil de helst være inde i kolonihavehuset, for der kan de ryge ugeneret. De er bange for at nogle fra blokken skal se at de ryger og sladre til forældrene.
Jeg er nærmest helt sikker på at de sidder og venter på mig i haven på lørdag.