Ak ja, så har jeg igen besøg af Marianne. Det var ellers meget tæt på at jeg smed hende hjem i går fordi hun igen, igen fik et af sine anfald, og jeg gider absolut ikke høre på det. Det er ufatteligt at hun ikke kan forstå det. Ubegribeligt at vi skal igennem det igen og igen og jeg burde ha holdt fast ved at hun skulle ta hjem igen. Men jeg får utvivlsomt en ny chance på et senere tidspunkt, for hun er totalt uden for pædagogisk rækkevidde. Men ok når hun ikke får sine anfald af sygelig jalousi er hun meget sød.