torsdag den 1. december 2011

Min forkølelse er blevet værre. Formodentlig skyldes det at jeg kun forsøgte at bekæmpe det med ingefærte i går, så nu har jeg fået en forfærdelig tør hoste. Så jeg købte en flaske rødvinsgløgg med rom på vejen hjem , for jeg skulle gerne være frisk til weekenden. Ok, med mit talent for at score betydet det nok ikke det store at jeg snotter, hoster og harker, for pigerne holder sig normalt væk, helt af sig selv. Måske skulle jeg ændre min indgangsreplik: "Skal vi dyrke sex?"  Jeg forstår det ikke. "Det er det de vil", siger Lars, og han er ekspert i at score. Min manglende evner i at score kan i det mindste forhindre andre i at blive smittet.
Sekretæren på arbejdet er blevet smittet, så hun snøftede temmelig meget i dag, men hvad kan jeg gøre? Jeg er ansat på en kulikontrakt og det betyder at jeg ikke får fuld løn under sygdom, men kun hvad der svarer til dagpengesats, så hvis jeg melder mig syg bliver der trukket i min løn. Så jeg melder mig ikke syg. Heller ikke den dag jeg hvor jeg brækkede fingeren, da jeg skulle banke et skelrør i jorden, og hvor jeg samtidig fik et dybt sår i fingeren. Jeg var nødt til at ta tilbage til arbejdet med det samme, da den var fikset, ellers var jeg blevet trukket i løn.
Økonomisk står det faktisk så greelt til, at selv om jeg er frisk til at gå i byen i morgen, så har jeg ikke noget pænt fodtøj at ta på. Jeg har sandaler, vandrestøvler og joggingsko at vælge imellem, men da jeg for et par uger siden gik i byen i et par sandaler fik jeg et møgfald af en pige som hedder Sara, på grund af mine sandaler, og hun ville næppe være begejstret for hverken vandrestøvler eller joggingsko. Jeg har faktisk et par rigtig flotte italienske sko, som jeg har brugt én gang for 10 år siden. Dvs. indtil jeg mødte Sara. Jeg har så prøvet dem et par gange siden, men de gnaver så frygtelig at jeg har ondt i fødderne 10 dage efter. Måske derfor at det er 10 år siden jeg sidst har brugt dem.
Nu tænker de fleste selvfølgelig: "Hvorfor køber idioten ikke bare et par nye sko?" Dertil kan jeg svare at jeg jo har fast arbejde. Det betyder at når tobak, tjald, alkohol, kolonihavehus, båd, studiegæld og andre faste udgifter er trukket fra min løn, så har jeg et lavere rådighedsbeløb end en bistandsklient. Så der bliver næppe råd til nye sko, før jeg kommer på overførselsindkomst.