Det forfærdelige ved denne weekend har jeg undgået at fortælle om, men måske fortæller jeg det engang. I hvert fald har det ikke noget med Marianne at gøre.
Denne blog var egentlig ment som en dagbog, men det endte med at blive en beskrive af, hvor afhængig man kan blive af alkohol, uden at være en decideret alkoholiker, og hvor svært det er at stoppe misbruget, selv når man får en alkoholrelateret nervebetændelse, der vil invalidere en, hvis man ikke stopper misbruget.
mandag den 12. december 2011
Det har været en forfærdelig weekend. Den har været så slem at jeg ikke har lyst til at beskrive den i detaljer her, men for at gi et indtryk af den kan jeg sige, at jeg var så fuld at jeg besvimede midt på Christiania fredag nat (efter at ha taget et sug af en joint jeg blev tilbudt) og knaldede hovedet ned i brostenene. Jeg vågnede ved at nogen sagde at nu var der en ambulance til mig, men jeg skulle bestemt ikke med nogen ambulance, så jeg gik ind på Woodstock et par timer, og drak et par øl inden jeg tog hjem.
Da jeg vågnede den næste morgen havde jeg så frygtelig ondt af mig selv at jeg ringede til den skøre grønlænder og spurgte om vi ikke skulle mødes. Det lykkedes mig at overtale hende til at vi skulle mødes på Østerport station og vi købte en liter hvidvin og gik over i Østre Anlæg og drak et par glas. Jeg foreslog at vi skulle ta hjem til hende, men hun havde lånt sin lejlighed til Jeanette og ville ta hjem til Peter. Jeg syntes vi skulle ta op til mig, men hun sagde, at hun ikke ville op til mig, fordi hun ikke vidste om hun blev smidt hjem. Jeg svarede at hun kun blev smidt hjem, hvis hun ikke opførte sig ordentlig, hvortil hun svarede: "Jamen jeg ved ikke om jeg kan opføre mig ordentlig". Så mindede jeg hende om at til firmajulefrokosten sidste år kunne hun godt opføre sig ordentlig. Så det endte med at hun tog med til Helsingør og der var ingen problemer. Hun blev til mandag morgen og vi sov sammen for at sige det diplomatisk. Det var slet ikke meningen fra starten af, men sådan blev det, og vi havde det hyggeligt sammen. Hun kan jo være enormt sød, når hun ikke er jaloux.
Det forfærdelige ved denne weekend har jeg undgået at fortælle om, men måske fortæller jeg det engang. I hvert fald har det ikke noget med Marianne at gøre.
Det forfærdelige ved denne weekend har jeg undgået at fortælle om, men måske fortæller jeg det engang. I hvert fald har det ikke noget med Marianne at gøre.