tirsdag den 18. september 2012

Jeg var omme for at sige min kolonihave op i går og smed opsigelsen i postkassen i morges. Jeg må væk. Jeg føler at jeg er ved at blive kvalt når jeg er på arbejde. Af samme årsag har jeg købt to øl i dag, men det skal helst ikke blive flere. I går drak jeg fire. Jeg har faktisk tænkt mig at skrive hver eneste genstand i bloggen for hele at huske mig selv på at det ikke går mere. Heller ikke selv om jeg er ved at blive kvalt på arbejde. Jeg tror at jeg under alle omstændigheder siger min lejlighed op fra den 1. januar. Så må jeg ta tingene derfra. Måske lejer jeg nabohytten i Norge og satser på at jeg kan få et job på et højfjeldshotel. Jeg kan ikke bo i hytten  om vinteren men jeg kan ha mine ting der og jeg har et sted at flytte hen når det bliver forår. Hvis det stadig kun koster 2000 om måneden kan jeg klare mig med en meget lav indægt. Andrés bor der lige nu men han tar afsted den 30. september, så jeg overvejer at besøge ham på lørdag. Det vil også være for at spørge Eva og Inge om jeg kan leje hytten. Hvis "min" hytte bliver ledig kan jeg flytte over i den. Det vil være meget bedre for den er godt isoloret og beboelig om vinteren.