lørdag den 15. september 2012

Så fik jeg købt min vin og æblecider og nu kan jeg akkurat nå at få den sidste sol før den forsvinder.

Solen forsvandt bag skyer så det nåede jeg ikke. Det er nu lidt vemodigt at skulle forlade kolonihaven, men det nytter heller ikke noget at jeg er deprimeret over et job som aldrig fører til noget og har en kolonihave som gør at jeg ikke har råd til noget. Dvs. råd til at rejse. Ikke holde ferie. Rejse. Gerne et halvt år. Alternativt et job som ikke er en blindgyde, men som giver mig udviklingsmuligheder. Jeg har opgivet at vente på at Falkenberg ringer, så nu bliver jeg nødt til at prøve noget andet. Og hvis Falkenberg ringede ville jeg alligevel sælge kolonihavehuset, for jeg vil hellere bo i et anneks med have, hvor jeg kan bo året rundt, frem for at ha en kolonihave som jeg kun kan bo i halvdelen af året.

Frem for alt så trækker Norge. Evt. Sverige men lønnen er meget højere i Norge og det betyder noget når man har studiegæld som mig.

Men Helsingør er en fin by, med skov og strand og tre kvarters kørsel fra København, så hvis jeg kunne få et fedt job her, ville jeg blive boende.