Der er i hvert fald en fordel  ved alle de tv-kanaler jeg har nu. Det er blevet meget lettere for mig at lære fransk på grund af tv5 monde. Jeg har godt nok købt et par franskkurser og er nået igennem det første men det er så enormt kedeligt. Tv5 er ikke super godt men i en del af udsendelser er der franske undertekster, og med underteksterne og billederne går det nogenlunde rimeligt med at følge med. Det er en ok metode til at lære fransk når man er lidt doven som jeg. Hvis jeg har råd gad jeg godt ta et par dage til Lille til foråret, for at øve lidt på den lokale bar.

Gløggen virkede ikke rigtig mod forkølelsen og faktisk er jeg også begyndt at få ondt i halsen nu. Måske har doseringen været for lav. I hvert fald er det et fremragende naturlægemiddel mod søvnløshed. Problemet er at jeg havde tænkt mig at ta om i fitnesscenteret nu, men det kan jeg simpelthen ikke være bekendt, det er et alt for fremragende sted for bakterierne at sprede smitte. Så jeg løber en lille tur og træner lidt styrketræning herhjemme i stedet for, og så vil jeg bagefter overveje om jeg skal ta ned i Fakta og købe en flaske hostesaft, eller om jeg skal lade fornuften råde til på fredag.

Jeg er blevet forkølet. Jeg prøvede i går med ingefærte men det hjalp overhovedet ikke, så jeg kunne næsten ikke sove i nat. Da jeg sætter en meget stor ære i ikke at melde mig syg, er jeg nødt til at ty til en mirakelkur. Enhver ved at en romtoddy er noget af det mest effektive, men jeg er helt sikker på at gløgg med rom er endnu mere effektivt, så jeg købte en flaske. Jeg havde ellers tænkt mig ikke at drikke noget alkohol før weekenden, men det er jo vigtigt at passe sit arbejde, for de af os som stadig har et.

Så lykkedes det igen at komme ud og løbetræne igen i dag. Jeg burde ha været ude og løbe i løbet af weekenden men druk og løbetræning passer rigtig dårlig sammen. Jeg vil prøve at skrive lidt mere på mine andre blogs.

Jeg var oppe i kolonihaven og få et par øl og det var dejligt vejr. Meget mildt, næsten 10 grader og blå himmel. Ingen sol for der er alt for mange træer, men til gengæld heller ikke specielt meget vind på grund af alle træerne. Så jeg bliver mere og mere glad for kolonihaven for er der noget jeg virkelig hader ved klimaet i Danmark så er det den evindelige vind.
Lars sagde i fredags at jeg bare ventede på at komme væk, og det er til dels rigtig. Det er i hvert fald sådan at hvis jeg skal bo i Danmark, så bor jeg i hvert fald det rigtige sted. Helsingør er en hyggelig by, den ligger tilpas tæt på København, og tilpas langt væk, og efter danske forhold er der masser af fed natur i cykelafstand. Og Sverige ligger tæt på. Det bliver ikke bedre. Så hvis jeg fik et geologjob som gjorde at jeg ville være nødt til at flytte, så ville jeg i særdeleshed bare vente på at komme væk igen, så jeg undlader ansøgningerne, tror jeg.

Et manifest

Jeg er nu begyndt på det som jeg betragter som den vigtigste blog. Et manifest. I denne blog vil jeg prøve på at beskrive hvordan jeg betragter samfundet og dets indretning og jeg vil komme med mit bud på hvordan jeg synes samfundet skal være indrettet. Mit bud på hvordan samfundet bør indrettes er meget forskelligt fra hvordan det fungerer nu, så derfor er bloggen åben for kritik, kommentarer og forslag. Det er et større projekt så derfor er det ikke sikkert at der vil komme nye indlæg hver dag, men jeg vil prøve at tilstræbe det.

Tilføjet senere: Jeg har ikke tilføjet nye indlæg til mit manifest i meget lang tid, men på et eller andet tidspunkt fortsætter jeg.

Tilføjet 26-03-2022: Jeg tror at jeg har droppe at skrive mit manifest. Muligvis vil jeg udgive dele at det jeg har skrevet på min hovedblog, Steen Ravn Andersen, men ellers har jeg tænkt mig løbende at komme med samfundskritiske kommentarer.

Min blog om Calcutta vil blive todelt. Først vil jeg beskrive Calcutta som by og bagefter vil jeg beskrive nogle af indbyggerne. Dvs. eftersom jeg skriver den bagfra vil jeg i de kommende dage beskrive nogle af de mennesker jeg har mødt. Nogle kender jeg rigtig godt og har snakket med dem mange gange, andre har jeg bare lavet et kort interview med, for af få et indtryk af hvordan de lever.

Måske bliver jeg på et tidspunkt nødt til at ændre indstillingen på min blog så kun de personer som jeg giver tilladelse kan læse den. Nu er den åben for alle og det er helt fint så længe der kun er nogle få stykker som læser den. Med min nye blog håber jeg at tiltrække mange flere læsere og nogle af dem vil måske tjekke mine andre blogs. Da jeg ikke vil bryde mig om at alle og enhver kan læse om mit liv, kan det derfor være at denne blog på et tidspunkt kun kan læses af mine venner. Som jeg skrev før så er denne blog til dels beregnet på at gøre mig til en bedre skribent, den er ikke beregnet på at gøre mig kendt. Jeg har heller ikke behov for at blive berømt. Jeg har bare brug for at kunne leve af at skrive, for mig vil det give en frihed uden lige. Jeg ville kunne bosætte mig og arbejde hvor som helst. Derfor skriver jeg også med tifingersystemet uden at kigge på tastaturet. Det går ikke så godt endnu, men med tiden vil jeg kunne komme til at skrive hurtigere og jo hurtigere jeg kan skrive, jo mere flydende blir det. Jeg staver ikke altid korrekt, men jeg håber at det er åbenlyst, at det er fordi, jeg synes at den korrekte skrivemåde er håbløs gammeldags. Og kommaerne interesserer mig stort set ikke.

Tilføjet senere: Som skrevet på min anden blog "Steen Ravn Andersen" så vil denne blog forblive åben for alle, men jeg har været nødt til at censurere visse indlæg af hensyn til de mennesker jeg beskriver.

Den unge pige i går hed Stina, men desværre havde hun en kæreste. Hvis ikke tror jeg sådan set ikke at det havde været helt umuligt at score hende, og aldersforskellen på 23 år er jo helt perfekt. I hvert fald for mig.
I går prøvede jeg for 117. gang at banke ind i Lars' hoved, at man altså ikke bliver en kendt skribent ved at skrive nogle korte kommentarer på Facebook. Der er med skriften som alt andet, man bliver god til at skrive, ved at skrive. Selvfølgelig kan man skrive godt, hvis man har et talent for at skrive, men det betyder ikke, at man ikke kan blive bedre til at skrive. Det er sådan set det min blog er beregnet til, den skal gøre mig bedre til at skrive. For når det kommer til stykket, så er det at skrive det jeg helst vil leve af, så denne blog er måske ikke vanvittig spændende, men med det liv jeg lever, så er der ikke så vanvittig mange spændende ting at skrive om. Jeg vil dog begynde på en ny blog i dag, som måske er lidt interessant. Den handler om Calcutta, eller rettere om området omkring Sudder Street. Jeg har været i Calcutta adskillige gange og sammenlagt har jeg vel boet i byen et par måneder. Jeg synes at det er en enormt fed by, og jeg har tidligere skrevet en blog om byen. Jeg slettede dog bloggen igen, fordi jeg flere gange blev beskyldt af inderne for at ville udnytte de fattige, da jeg lavede research til min bog. I mellemtiden er jeg så blevet enig med mig selv om, at selv om jeg skulle tjene en smule på reklamer, på min blog, så vil min blog måske få nogle til at tage en tur til Indien og besøge Calcutta, og det vil med garanti kaste lidt penge af sig til de fattige, så nu udgir jeg den igen. Den bliver udgivet på engelsk da jeg sigter efter et lidt større publikum end det jeg har til denne blog, og desuden skriver jeg den bagfra, da det jo er en rigtig bog og ikke en dagbog.

Tilføjet 26-03-2022: Senere har jeg fundet ud af at man selv kan bestemme om bloggen skal læsses forfra eller bagfra, dumme jeg.

Jeg vil jo gerne ha at bogen bliver læst forfra, når den engang er færdig. Det er et ret stort arbejde, så de som ikke kan vente til bloggen er færdig, kan følge med i processen, hvis de ellers kan leve med at jeg starter med slutningen. Det har nu ikke den store betydning idet bogen handler om Calcutta og de mennesker som lever der. Det er jo ikke nogen roman. Den kan læses på sudderstreet.blogspot.com og jeg begynder på at skrive slutningen om lidt.

Tilføjet 26-03-2022: Blokken er lukket men måske åbner jeg den igen på et tidspunkt. 

Jeg besøgte Lars og som planlagt gik der druk i den. Vi endte på det lokale værtshus for første gang og spillede billard. Vi gik over og fik en øl i baren og Lars begyndte straks at bage på en midaldrende kvinde som sad ved siden ham. Det var lidt kedeligt så jeg gik tilbage og satte mig i nærheden af billardbordet og så på spillet. Tre unge kvinder som havde stået i baren kom over og satte sig ved nabobordet og jeg syntes den ene var så interessant at jeg måtte snakke  med hende. Af en eller anden mystisk grund mistede Lars pludselig lysten til at snakke med den næsten jævnaldrende kvinde og kom strygende og satte sig ved de to andre unge kvinder. Fordi jeg var og er så kanonfuld kan jeg ikke huske hvad min favoritkvinde hed men hun arbejdede som ejendomsmægler. Hun nævnte at Lars da godt nok prøvede at score. Det gjorde jeg sådan set også, men hans scoreforsøg var så åbenlys at det var pinligt, og han var alt for fuld til at fatte en brik. Så da vi skiltes forsøgte jeg åbent og ærligt at score pigen, men hun havde en kæreste, og det eneste som er pinligt er at jeg ikke kan huske hvad hun hed.

Lars mener at min blog er alt for navlebeskuende. OK. Fremover må mine få læsere finde sig i også at blive involveret. Dvs. Thomas, Lars, Henrik og Jeppe. Og de to eventuelle smuglæsere Allan og Kiss kender jeg desværre ikke. Og slet ikke Kiss.

Jeg lavede en lille styrketest i fitnesscenteret i dag. Da jeg var 13 år kunne jeg hæve mig selv i armene 13 gange. Det er jo let at huske. Jeg landede på nøjagtig det samme i dag. Det burde selvfølgelig ha været meget bedre, men min træning har aldrig været særlig stabil og det er nødvendigt hvis man vil blive bedre. Jeg lærer det nok aldrig men jeg kan trøste mig med at der sikkert er masser af jævnaldrende mænd som har problemer med at hæve sig en enkelt gang.
Og nu til dagens højdepunkt: "Mitt i naturen" på svt1.

Nu er der heldigvis kun to dage tilbage af det ugentlige helvede.

Jeg hader det, men jeg må alligevel til det. Skrive ansøgninger. Jeg kan ikke vente på at jeg eventuelt får et job i Hellebæk. Så selv om jeg helst ville blive boende bliver jeg nødt til at skrive ansøgninger, for jeg orker ikke mit job mere og det vil kun blive værre. Det var ok for en periode men ikke mere. Så må jeg flytte, hvis det er nødvendigt.

For første gang siden april har jeg været ude på en løbetur. Jeg har løbet en smule på maskinen i fitnesscenteret men ikke en rigtig løbetur. Det var så også kun 2,5 km men jeg er nødt til at være forsigtig her i starten. Det er meget let at løbe for mig og jeg kommer lynhurtigt i god form, så jeg er nødt til at prøve på ikke at løbe alt for hurtigt. Det er så let at blive skadet, og især jo ældre man bliver.
Sidste efterår var jeg i glimrende form og jeg var med i Helsingørløbet. Marianne var på besøg og måske derfor havde jeg været oppe hele natten og drukket vin og røget cigaretter. Så jeg løb halvfuld og uden at ha sovet, men det gik egentlig udmærket og jeg var en af de forreste. Dvs. de allerforreste var kommet ude af syne og jeg var uopmærksom, så pludselig råbte en kvinde som kom gående imod mig: "Stop, stop, du løber den forkerte vej". Så jeg stoppede straks og begyndte at gå tilbage, jeg ville under ingen omstændigheder få en god tid nu, selv om der var mindre end 500 meter til mål. Jeg gik uden om målet og afleverede min chip, men de havde taget tid ved halvdelen af løbet, dvs. 2,5 km og da lå jeg som nr. 13 i tiden 10.22.
Hvis jeg undgår skader og passer min træning kan jeg måske være i fin form til næste efterår. Det tar desværre så uhyggelig lang tid at komme i rigtig god form igen efter en pause. Nogenlunde dobbelt så lang tid, som den tid man har holdt pause.

Heldigvis var det en afvekslende dag på jobbet. Der var ikke rigtig noget at lave for mig først på formiddagen så jeg brugte et par timer på den halvårlige pudsning af vinduerne. Som firmaets altmuligkuli så pudser jeg vinduer, vasker trapperne og holder kælderen ren. Jeg støvsuger og vasker også bilerne. Det har jeg sådan set ikke noget imod. For 168,10 kr. i timen er jeg meget fleksibel. Det eneste som irriterer mig er de flyvende rotter som overskider alting, så lorten bogstavelig talt har ætset sig ned i lakken på den ene bil og fyldt tagrenderne, så deres eneste funktion nu, altså tagrendernes, er at forhindre, at folk får lort i hovedet. Det ville være en fornøjelse at købe et luftgevær og plaffe dem ned, og jeg ville såmænd gerne æde dem bagefter. Så jeg foreslog chefen at købe et luftgevær, men han sagde at en af de tidligere ansatte havde prøvet at skyde dem, men han havde ikke ramt ordentlig, så en af duerne havde flakset rundt nede på parkeringspladsen, så han havde været nødt til at gå ned og knække nakken på den. Så ingen duesteg til aftensmad.
Efter vinduespudsningen tog vi ud og målte nogle fjernvarmeledninger. Fjernvarmen er mit ansvarsområde. Det er mit ansvar fra start til slut, at fjernvarmen blive målt ind, beregnet og afleveret til Rambøll og Nordforbrænding. På den måde er det nok noget af det mere interessante ved jobbet fordi jeg her har noget ansvar og kan følge opgaven fra start til slut.

Efter frokosten var vi ude på landet for at finde nogle skelrør. Det er et område som har ligget ubenyttet hen nogle få årtier, og naturen er begyndt at etablere sig. Det er selvfølgelig uhørt at et område bare ligger der og kun frøer og fugle har glæde af det, så det skal der gøres noget ved. I dette tilfælde gætter jeg på at området bliver omdannet til et industriområde. Andre gange hvor jeg har haft en tilsvarende opgave kan det være blevet omdannet til et boligområde. På den måde er det et meget fedt job, for jeg får oplevet den smule natur som forøger at etablere sig, og samtidig er jeg med til at sikre at Danmark forbliver naturmæssigt sterilt, som danskerne foretrækker det.

Jeg tænker så det knager om ikke jeg bare skal droppe alt om at arbejde som geolog. I hvert fald hvis det indebærer at arbejde i Danmark, og det vil det nok gøre. Det er muligt at danskerne er verdens lykkeligste folk, men det kommer aldrig til at gælde mig. Jeg føler mig mest lykkelig i naturen så siden jeg sidst vandrede i de norske fjelde har jeg ikke været lykkelig. Det er så halvandet år siden. Mit job er ok når man tænker på at det var tæt på at jeg var endt som kommunal sagsbehandler i Ringkøbing. Nogenlunde lige så interessant som at arbejde på en fiskefiletfabrik i Lemvig. Det er så ikke fordi jeg ville ha noget specielt imod at bo i hverken Ringkøbing eller Lemvig.  I det mindste findes der noget som til forveksling ligner natur langs vestkysten.
Så jeg spekulerer på om jeg skal så kolonihaven til med græs til foråret og sætte den til salg. På den anden side så tæller det utrolig meget om jeg kunne få et arbejde som gav mening. For mit vedkommende ville det så være at rydde lidt op i noget af alt det svineri vi har lavet. Så jeg gir det en chance til næste efterår, og opgiver så nok definitivt at bruge min uddannelse til noget. Og tar nordpå igen. Op til rigtig natur og rigtig vinter. Hver eneste dag går jeg ind på diverse webcameraer fra Norge for at se hvordan der ser ud. Jeg fortryder ikke at jeg vendte tilbage til Danmark, for ingen tvivl om at mine muligheder for at få et relevant job er større her end i Norge, men hvis jeg alligevel bare skal arbejde som kuli, foretrækker jeg at arbejde og bo et sted hvor der er rigtig natur. Selvfølgelig kan det utænkelige ske at jeg møder en kvinde, som jeg kan bo med hvor som helst. Sandsynligvis vil hun så også helst nordpå.

Dagen fortsatte lige så elendigt som den begyndte. Vi skulle selvfølgelig ikke til Amager. Derimod skulle vi 100 væk fra kontoret hvor vi skulle måle en lille park på mindre end 100 gange 100 meter. Parken skulle laves om og landskabsarkitekten havde brug for at få den målt op. Ubegribeligt så meget der skal måles bare fordi der skal plantes et par buske. I hver fald betød det at jeg stort set hele dagen har stået bomstille ved totalstationen og målt. Det er bare kedeligt. Heldigvis var vejret fint med vindstille og tørvejr. Men jeg er stadig ved at gå amok. Ivan går rundt med prismet og mumler de forskellige koder. Hvorfor kan han ikke snakke normalt? Jeg har utallige gange sagt til ham at han skal tale klart og tydeligt, og alligevel taler han med så meget luft i stemmen og så lavt at jeg må gætte mig til hvad han siger. Det irriterer mig grænselæst, men der er intet at gøre. Så mindst 20 gange i dag måtte jeg bede ham gentage sig, og flere gange lykkedes det mig alligevel at kode forkert, fordi jeg ikke kunne høre hvad han sagde. Bortset fra det evindelige mumleri er han flink nok til arbejde sammen med, og vi er som regel også enige om hvordan vi griber opgaven an.

Jeg burde egentlig ta om i fitnesscenteret nu og træne men jeg orker ikke. Den eneste grund til at ta derover er at der er nogle smukke unge piger at kigge på mens jeg træner og dem kommer der ikke så mange af her. Der kommer sådan set slet ikke nogen kvinder her, hverken unge, gamle smukke eller grimme. Til gengæld kan jeg drikke en kop gløgg her mens jeg træner, hvis jeg ikke udsætter det til i morgen, altså træningen.
Lidt har jeg da også oplevet i dag. På vej hjem var jeg for første gang i en Irma jeg har været forbi mindst 100 gange, og så måtte jeg lige se om de havde noget spændende. Det havde de. To flasker gløgg til 60 kr. Formodentlig bliver det ugens højdepunkt. Altså gløggen.

Jeg fik alligevel et par øl for mange i går. Fjorten i alt blev det og jeg har det af helvede til. Det kan selvfølgelig også være tanken om at jeg igen skal på arbejde og at der er fem dage til næste weekend. Jeg håber vi skal på en heldagstur til Amager i dag. Ikke fordi Amager er specielt interessant, men der er en dejlig lang køretur derned.

Kiss

Jeg var København og mødtes med Jeppe. Vi dryssede lidt rundt i Frederiksberg Have og omkring søerne inden jeg tog hjem og da var det at smsen tikkede ind mens jeg sad i toget: "Hej færgen er forsinket men giver lyd når jeg nærmer mig Rønde kh Kiss". Jeg svarede selvfølgelig straks: "Tak for din hilsen og hvis du er en ung smuk pige kommer jeg og henter dig, hvis ikke, har du sendt en sms til den forkerte. Måske knus". Nu er der lidt langt til Rønde men jeg morede mig en hel del, og sørme om hun ikke skrev tilbage. I mellemtiden har jeg så fundet ud af at hun har en kæreste, men togturen hjem blev i hvert fald meget mere underholdende end jeg havde regnet med.

Så er jeg frisk igen til at gå i byen. Ærgerligt at det igen er søndag. Jeg prøvede at ringe til Jeppe for han er næsten med garanti med på et par øl i byen, men han sover sikkert endnu. Uanset så regner jeg med at ta ind til København og drikke et par øl men det er nu væsentlig sjovere når man er sammen med nogen. Jeg kunne selvfølgelig også ta ned på havnen og snakke med gutterne der. Det er næsten med garanti at de sidder i Jan's skur og drikker øl og fyrer en fed her i eftermiddag. Jan sælger øllene til seks kr. stykket, så man blir i hvert fald ikke ruineret.
Uanset så er jeg alt for rastløs til at blive her, og det er for kedeligt i kolonihaven her om vinteren. Lige nu savner jeg en kæreste, ikke på grund af sex, men fordi det er meget, meget hyggeligere at være to, for man keder sig aldrig. Især savner jeg at bo sammen med en kæreste. Jeg troede aldrig på at Marianne og jeg nogensinde ville flytte sammen, for hun er alt for ustabil. Men jeg savner at drysse rundt med hende og drikke en øl hist og her.

Tilføjet 26-03-2022: Lars på besøg i samme lejlighed hvor jeg bor nu.

Marianne skrev for nogle dage siden at Henrik havde sagt at hun så rigtig flot ud. Jeg svarede ærligt tilbage jeg også syntes hun var rigtig flot og at det ikke var ydersiden af hovedet som var problemet. Hun skrev i morges om jeg kom forbi i gad så ville hun lave pizza, og jeg savner hende selvfølgelig, men jeg ved at hun aldrig stopper med sin bøssesnak, og jeg orker ikke at høre på det mere. Så nej jeg skal aldrig se hende igen, uanset hvor sød hun kan lyde når hun ikke har et anfald af jalousi.

Puha, der bliver ikke noget med en bytur i dag. Det bliver snarere noget med at ligge under dynen og se fjernsyn i aften. Helsingborg må vente til næste weekend.

Woodstock

Jeg besøgte Lars efter arbejde i går og det var egentlig meningen, at han skulle til middag hos en som hedder Frank og jeg ville så ha kontaktet Jeppe, men det endte med at jeg blev inviteret med. Vi var seks i alt. Lars, Ingvar (som jeg har mødt engang for tre år siden), Frank, hans kone Karen og Elsebeth.
Efter middagen tog vi (fyrene) ind på Operaen på Staden og da de stoppede ved 2-tiden gik jeg på Woodstock, hvor Lars kom lidt senere.
Det var ok, der var en rigtig god stemning og det lykkedes en ung pige, (lidt mulatagtig med krøllet hår) at lokke mig ud at danse et par gange. Desværre tror jeg hun havde en kæreste med. Jeg snakkede lidt med nogle andre kvinder og især en jævnaldrende grønlands kvinde var meget interesseret i mig, men selv om hun sådan set så udemærket ud skulle jeg ikke nyde noget. Det er selvfølgelig ikke sikkert at hun er lige så tosset som Marianne, men hvorfor risikere noget?
Så jeg scorede ikke, heller ikke på Danmarks bedste scorested. Jeg var først hjemme ved 7-tiden i morges, så først nu er jeg ved at være frisk.
Så er spørgsmålet om jeg orker at gå i byen igen i dag. Næppe og hvis jeg gør bliver det nok i Helsingborg, for der er ikke så langt hjem.

Weekend i morgen. Det eneste spørgsmål er om jeg skal være asocial og ædru eller social og på druk. Så jeg undlader gløggen i dag, for så virker øllene bedre i morgen, for det ender det jo nok med. Jeg fik trænet i dag så det behøver jeg ikke i morgen, dvs. jeg kan tage fra arbejde og direkte på druk, hvis tingene falder sådan ud.

Jeg burde egentlig ta over i fitnesscenteret nu men for lidt siden fik jeg skide ondt i højre håndled, og et sted hvor jeg ikke plejer at få ondt. I første omgang skyldes det nok at jeg bankede nogle skelrør ned i dag, men det har jeg gjort så mange gange uden at få ondt i håndleddet, så det skyldes nok at jeg gik for hårdt til den i fredags. Jeg må ha købt en ny bøjefjeder, for det er den mest effektive måde at styrke mine spinkle håndled på. Hvis den ikke var gået i stykker for et halvt år siden, havde jeg sikkert ikke haft nogle problemer nu. Derudover lod jeg mig friste igen i dag i Fakta og købte en flaske gløgg igen, og i går lærte jeg at gløggen smager meget bedre når man ikke koger alkoholen ud af den.
Jeg drikker gløggen først og spiser aftensmad bagefter, helt dum er man jo ikke. Det svære kommer når gløggen er drukket og man får lyst til at drikke mere. Jeg køber sjældent mere når jeg er alene på en hverdag, for jeg foretrækker egentlig mest den lidt euforiserende tilstand når man er lidt fuld, og den kan ikke fastholdes. Den varer et par timer og forsøger jeg at fastholde den, ender jeg bare med at blive fuld i stedet for. Der er intet andet at gøre end at vente til den næste dag, for jeg synes egentlig kun det er sjovt at være fuld når jeg er sammen med nogen, og helst mine venner eller min familie. Jeg glæder mig allerede til julefrokosten, ikke hver år, men næsten, ender det meste af familien med at blive halvfulde og det er skide hyggeligt.
Til mine få, men meget trofaste læsere, vil jeg sige at jeg har droppet politiske kommentarer og idéer, dem sender jeg i form af læserbreve til Jyllandsposten, og så er det op til dem at offentliggøre dem. Kun i det omfang at jeg selv har en direkte indflydelse på verden vil jeg skrive om det her, f.eks. at jeg aldrig køber buræg. Det afskaffer ikke buræg, men det ville det gøre, hvis alle handlede på samme måde. Jeg går ind for at vi hurtigst muligt omlægger vores energiproduktion til vedvarede energi, men min mening om hvordan det skal gøres, bliver skrevet som et læserbrev til JP, som et eksempel.
Så der kommer ikke noget manifest på disse sider, men hvis jeg skriver et manifest, bliver det på en selvstændig blog og der kommer naturligvis en henvisning.

Jeg tror jeg har besluttet at fortsætte i mit nuværende job et år mere. Det virker uoverkommeligt, for jeg orker næsten ikke, men så forgældet som jeg er, er det nok det klogest. Fire et halvt år er mere end rigeligt, men der er en god sandsynlighed at jeg får et job i Hellebæk, så jeg holder ud lidt endnu. Jeg fatter ikke hvordan de fleste tilsyneladende kan ha det samme kedelige job i årevis og ovenikøbet være glade for det. Mit job er i det mindste meget afvekslende men alligevel orker jeg det næsten ikke mere.

Yes, der var gløgg i Fakta, dvs. en rigtig god gløgg på 14.5%. Altså der var 14.5% men jeg glemte at kigge til den, så alkoholen er vist fordampet. Den smager nu stadig glimrende og jeg har halvdelen af flasken tilbage, så jeg må sluge den første kop i en fart så jeg kan smage, hvordan den rigtig skal smage. Jeg havde ellers sagt at jeg ikke ville drikke i mit nye hjem, men det har jeg ikke helt overholdt. Kun da jeg flyttede ind drak jeg mig fuld, dvs. 10 øl, men ellers har det ligget på ca. 6 øl de få gange jeg har drukket her. Det er ikke fordi jeg er bange for at dø, slet ikke, jeg har bare arbejdet på et hospital og har set hvordan druk ødelægger kroppen. Nogle mennesker kan tåle enorme mængder alkohol, jeg er desværre ikke en af dem, for jeg elsker at være beruset. Ikke dinglende fuld, bare sådan at det nærmest virker euforiserende, og jeg bliver i godt humør.

Det gik ok med træningen i dag, i forhold til kravebenet, men jeg fik ondt i venstre håndled. Katastrofe. Jeg må skære lidt ned på vægten og være meget forsigtig fremover. Jeg har ikke lyst til igen at være nødt at stoppe træningen i måneder fordi håndledene ikke kan holde til det.
Marianne skrev igen i dag og spurgte om jeg havde lyst til at besøge hende og jeg svarede at jeg kunne kigge forbi et par timer på fredag, hvis hun ikke sendte nogle af sine vanvittige smser i mellemtiden, men jeg orker det ikke for jeg ved at hun aldrig stopper. Hun er fulstændig uden for pædagogisk rækkevidde, og det er spild af tid at forsøge at få hende til opføre sig normalt.

Nogle gange er det så fedt at danskerne er så ualmindeligt dumme. Som i dag hvor der var tilbud på fiskefars fordi det var sidste salgsdag. Derfor kostede det kun 15 kr. for en pakke, og selvfølgelig var prisen på en stor gul seddel så folk rigtig kunne blive mistænksomme, hvilket betød at ingen ville købe dem. Så jeg købte 10 pakker og smed de 9 i fryseren. Farsen fejler absolut ingenting, i modsætning til f.eks. fiskepinde som for en stor del består af halvrådden fisk. Dem køber jeg så til gengæld aldrig, heller ikke selv om der er lang tid til sidste salgsdag.

Jeg fik vendt lamellerne og den nederste skinne som også var afkortet i den forkerte ende, og den virker sørme.
Så er spørgsmålet om jeg skal ta til Helsingborg igen. Det er selvfølgelig kun fordi jeg håber at score en kvinde og chancen er nok elendig i dag. På den anden side så er jeg så elendig til at score piger, så det nok er stort set ligegyldigt hvilken dag det er.

Jeg besøgte faster Emmy i Höganäs i eftermiddags. Ikke så lang tid, for hun har kat, så jeg blev der kun halvanden time. Det ærgrer lidt at jeg ikke blev i Helsingborg, for jeg kunne godt tænke mig at prøve at gå i byen derovre. Søndag er godt nok en elendig dag at gå i byen, men jeg orker næsten ikke fredag og lørdag fordi der er så propfuldt overalt. Når jeg har spist og vendt resten af lamellerne på persiennen kan det være jeg tar derover igen.

For helvede, hvor dum kan man være. Jeg havde købt to persienner, en til stuen og en til soveværelset. De var lidt for lange til vinduerne, så i går aftes afkortede jeg den til stuen. Det gik fint og jeg satte den op. I dag afkortede jeg så den til soveværelset, men da jeg skulle til at sætte den op så jeg, at jeg var kommet til at afkorte skinnen i den ene siden, men lamellerne i den anden side. Idiot. Den kan jeg nok ikke bytte til en ny.

Ak, jeg fik ikke jobbet, men muligheden foreligger stadig. Firmaet har netop mistet de to mest rutinerede medarbejdere så det hele hænger på chefen. Derfor ansatte han en, som har erfaring fra et tidligere job. Han får brug får at ansætte en mere på et senere tidspunkt og spurgte om han måtte kontakte mig igen. Det må han selvfølgelig godt, så der er stadig håb. Jeg håber så, at jeg stadig bor her til den tid, for jeg er godt nok ved at være træt af mit job. Jeg overvejer at søge et job på et højfjeldshotel vinteren over. Spørgsmålet er om det kan hænge sammen økonomisk, for jeg er nødt til at beholde lejligheden i tilfælde af at jeg får tilbudt jobbet som miljøgeolog.
Jeg var i København i går og mødtes med Jeppe. Jeg tror jeg fik ca. 12 øl i alt, så jeg følte mig lidt fuld på arbejdet i dag. Det gik alligevel ok i fitnesscenteret i dag men der er godt nok lang vej før jeg er lige så stærk som jeg var en gang. Da kunne jeg løfte 90 kg i bænkpres 6-7 gange. Det kommer jeg måske aldrig til igen, for alderen er nok begyndt at trykke en smule.

Først i morgen afgør de hvem der får jobbet. Så håber jeg, at jeg får svar i morgen, for jeg er temmelig spændt, for ikke at sige meget, meget spændt

Intet svar i dag heller så i morgen ringer jeg hvis ikke han selv har ringet inden middag. Jeg vil utvivlsomt synes at det er vildt fedt hvis jeg har fået jobbet, og hvis ikke, så har jeg taget fejl. I så tilfælde har jeg spildt de fem sidste år, men det var forsøget værd. Det vil heller ikke gøre mig ulykkelig, nok ikke engang ked af det, ligesom jeg heller ikke bliver ked af det selv om jeg ikke får seks rigtige i lotto i morgen.

Jeg burde jo ha fået svar i dag men jeg er bestemt ikke overrasket over at jeg ikke har fået noget. Faktisk ville jeg nok være blevet lidt overrasket hvis jeg havde fået svar. Måske i morgen.

Selv om det er lidt ensomt en lørdag aften, så er der i det mindste "Batman begins". Den fedeste film. Normalt går jeg tidligt i seng men nu har jeg næsten lyst til at se den næste.

Det var en nydelig dag i dag med solskin for første gang i mange dage, så jeg tog op i kolonihaven for at nyde det lidt. Jeg sad lidt i solen men det blev lidt for kedeligt, specielt fordi jeg har bestemt mig for ikke at drikke øl denne weekend. I stedet tog jeg ned på molen for at fiske. Det eneste jeg fangede var en lille ulk som jeg brugte som madding men uden held. Alligevel var turen 50 % succes, for jeg mistede for en gangs skyld hverken blink eller forfang.

Jeg keder mig alligevel lidt nu, men desværre kan jeg ikke mødes med nogle af mine få venner,  for det ender helt sikkert i druk en lørdag aften.

Jubii. Jeg fandt mine to bedste billeder med Henrik og Marianne. Jeg var kommet til at slette dem men heldigvis var min papirkurv skjult så det var ikke muligt for mig at tømme papirkurven.

Billederne er taget i Dyrehaven sommeren 2009, og det specielle ved denne dag var at det var en af de få dage i løbet af sommeren, hvor vi ikke sad og drak i Mariannes lejlighed men faktisk var udenfor for at nyde sommeren.

Siden jeg også var med i Dyrehaven må jeg hellere ta et billede med af mig.

Det gik udmærket til samtalen i dag men om jeg får det er langt fra sikkert. Han, dvs. Poul, ville gi det samme i løn som det jeg får nu, dvs. 27 000 og det er også ok, men jeg skal også købe en bil og det sagde jeg er umuligt for mig til 27 000 om måneden. Så sagde han at det ikke var det, det skulle komme an på, så nu får vi se. De andre ansøgere har næsten helt sikkert bil, men det er jo ikke det vigtigste, og hvis der havde stået i annoncen at man skulle ha bil, havde jeg slet ikke søgt. Hvis han gir tilstrækkelig mere end 27 000 skal jeg nok købe en bil, for det er klart at jeg er nødt til at kunne komme rundt på jobbet. Hvor meget mere jeg skal ha i løn ved jeg ikke men mindst 2000 for der ryger jo 900 til skatten. Jeg sparer også 720 på ikke at skulle købe et pendlerkort, så det er muligt at det så kan løbe rundt. Jeg får svar på mandag så jeg venter i spænding.
Hvis jeg på et tidspunkt skal ud og score en pige lyder det altså bedre at sige at jeg er miljøingeniør, frem for landmålermedhjælper, hvis kvinder ellers er, som jeg tror. Måske lyder det endda bedre med miljøgeolog, for det er det jo næsten.

Tilbage fra Fitness Factory. Efter otte dages pause fik jeg omsider lidt træning igen og nu føler jeg mig næsten som et helt menneske igen. Jeg er begyndt at løbe lidt på løbebåndet også, så om et par uger skal jeg rigtig ud at løbe. Det har jeg ikke gjort siden april, på grund af for mange bekymringer og for lidt tid, men nu hvor det alligevel er mørkt når jeg får fri, er der alligevel ikke så meget andet man kan foretage sig udendørs. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at grave køkkenhave med pandelampe.

Jeg er stadig ikke kommet mig helt over weekendens strabadser. Det er de værste eftervirkninger efter druk jeg nogensinde har haft. Det gik nok helt galt da jeg lod mig overtale af Henrik til at spille krolf med Allan om søndagen.

 

Forhåbentlig er jeg helt frisk på fredag, når jeg skal til samtale. Det vil formodentlig være en af de sidste chancer for mig til at få et rigtig geologjob. Ok, det var meget sjovt i weekenden, men så sjovt var det altså heller ikke. Jeg burde være taget hjem om fredagen og på dansefestival med Jeppe om lørdagen i stedet.



 

Det var forfærdeligt på arbejde i går. Det er faktisk den næst-værste arbejdsdag jeg nogensinde har haft. Kun engang hvor jeg var postbud og med feber og hvor de fik lokket mig på arbejde var værre. Jeg var næsten ved at kollapse men holdt ud og selv i dag har jeg det skidt. Det var egentlig kun fordi jeg skulle besøge Lars nogle timer fredag aften fordi han senere skulle på Vomex-festival, men så ringede Henrik og så gik det helt galt.

 

                                                         Lars der sidder på sin fede altan.