Det gik udmærket til samtalen i dag men om jeg får det er langt fra sikkert. Han, dvs. Poul, ville gi det samme i løn som det jeg får nu, dvs. 27 000 og det er også ok, men jeg skal også købe en bil og det sagde jeg er umuligt for mig til 27 000 om måneden. Så sagde han at det ikke var det, det skulle komme an på, så nu får vi se. De andre ansøgere har næsten helt sikkert bil, men det er jo ikke det vigtigste, og hvis der havde stået i annoncen at man skulle ha bil, havde jeg slet ikke søgt. Hvis han gir tilstrækkelig mere end 27 000 skal jeg nok købe en bil, for det er klart at jeg er nødt til at kunne komme rundt på jobbet. Hvor meget mere jeg skal ha i løn ved jeg ikke men mindst 2000 for der ryger jo 900 til skatten. Jeg sparer også 720 på ikke at skulle købe et pendlerkort, så det er muligt at det så kan løbe rundt. Jeg får svar på mandag så jeg venter i spænding.
Hvis jeg på et tidspunkt skal ud og score en pige lyder det altså bedre at sige at jeg er miljøingeniør, frem for landmålermedhjælper, hvis kvinder ellers er, som jeg tror. Måske lyder det endda bedre med miljøgeolog, for det er det jo næsten.