tirsdag den 29. november 2011

Jeg er blevet forkølet. Jeg prøvede i går med ingefærte men det hjalp overhovedet ikke, så jeg kunne næsten ikke sove i nat. Da jeg sætter en meget stor ære i ikke at melde mig syg, er jeg nødt til at ty til en mirakelkur. Enhver ved at en romtoddy er noget af det mest effektive, men jeg er helt sikker på at gløgg med rom er endnu mere effektivt, så jeg købte en flaske. Jeg havde ellers tænkt mig ikke at drikke noget alkohol før weekenden, men det er jo vigtigt at passe sit arbejde, for de af os som stadig har et.