Dagen fortsatte lige så elendigt som den begyndte. Vi skulle selvfølgelig ikke til Amager. Derimod skulle vi 100 væk fra kontoret hvor vi skulle måle en lille park på mindre end 100 gange 100 meter. Parken skulle laves om og landskabsarkitekten havde brug for at få den målt op. Ubegribeligt så meget der skal måles bare fordi der skal plantes et par buske. I hver fald betød det at jeg stort set hele dagen har stået bomstille ved totalstationen og målt. Det er bare kedeligt. Heldigvis var vejret fint med vindstille og tørvejr. Men jeg er stadig ved at gå amok. Ivan går rundt med prismet og mumler de forskellige koder. Hvorfor kan han ikke snakke normalt? Jeg har utallige gange sagt til ham at han skal tale klart og tydeligt, og alligevel taler han med så meget luft i stemmen og så lavt at jeg må gætte mig til hvad han siger. Det irriterer mig grænselæst, men der er intet at gøre. Så mindst 20 gange i dag måtte jeg bede ham gentage sig, og flere gange lykkedes det mig alligevel at kode forkert, fordi jeg ikke kunne høre hvad han sagde. Bortset fra det evindelige mumleri er han flink nok til arbejde sammen med, og vi er som regel også enige om hvordan vi griber opgaven an.

Jeg burde egentlig ta om i fitnesscenteret nu og træne men jeg orker ikke. Den eneste grund til at ta derover er at der er nogle smukke unge piger at kigge på mens jeg træner og dem kommer der ikke så mange af her. Der kommer sådan set slet ikke nogen kvinder her, hverken unge, gamle smukke eller grimme. Til gengæld kan jeg drikke en kop gløgg her mens jeg træner, hvis jeg ikke udsætter det til i morgen, altså træningen.
Lidt har jeg da også oplevet i dag. På vej hjem var jeg for første gang i en Irma jeg har været forbi mindst 100 gange, og så måtte jeg lige se om de havde noget spændende. Det havde de. To flasker gløgg til 60 kr. Formodentlig bliver det ugens højdepunkt. Altså gløggen.