tirsdag den 15. november 2011

Yes, der var gløgg i Fakta, dvs. en rigtig god gløgg på 14.5%. Altså der var 14.5% men jeg glemte at kigge til den, så alkoholen er vist fordampet. Den smager nu stadig glimrende og jeg har halvdelen af flasken tilbage, så jeg må sluge den første kop i en fart så jeg kan smage, hvordan den rigtig skal smage. Jeg havde ellers sagt at jeg ikke ville drikke i mit nye hjem, men det har jeg ikke helt overholdt. Kun da jeg flyttede ind drak jeg mig fuld, dvs. 10 øl, men ellers har det ligget på ca. 6 øl de få gange jeg har drukket her. Det er ikke fordi jeg er bange for at dø, slet ikke, jeg har bare arbejdet på et hospital og har set hvordan druk ødelægger kroppen. Nogle mennesker kan tåle enorme mængder alkohol, jeg er desværre ikke en af dem, for jeg elsker at være beruset. Ikke dinglende fuld, bare sådan at det nærmest virker euforiserende, og jeg bliver i godt humør.