Jeg var omme for at sige min kolonihave op i går og smed opsigelsen i postkassen i morges. Jeg må væk. Jeg føler at jeg er ved at blive kvalt når jeg er på arbejde. Af samme årsag har jeg købt to øl i dag, men det skal helst ikke blive flere. I går drak jeg fire. Jeg har faktisk tænkt mig at skrive hver eneste genstand i bloggen for hele at huske mig selv på at det ikke går mere. Heller ikke selv om jeg er ved at blive kvalt på arbejde. Jeg tror at jeg under alle omstændigheder siger min lejlighed op fra den 1. januar. Så må jeg ta tingene derfra. Måske lejer jeg nabohytten i Norge og satser på at jeg kan få et job på et højfjeldshotel. Jeg kan ikke bo i hytten  om vinteren men jeg kan ha mine ting der og jeg har et sted at flytte hen når det bliver forår. Hvis det stadig kun koster 2000 om måneden kan jeg klare mig med en meget lav indægt. Andrés bor der lige nu men han tar afsted den 30. september, så jeg overvejer at besøge ham på lørdag. Det vil også være for at spørge Eva og Inge om jeg kan leje hytten. Hvis "min" hytte bliver ledig kan jeg flytte over i den. Det vil være meget bedre for den er godt isoloret og beboelig om vinteren.

Jeg må indrømme at jeg ikke orkede den sidste øl så det meste har jeg netop hældt i vasken.

Der er så meget jeg gerne ville skrive men jeg orker der ikke. Så det eneste jeg vil skrive er at jeg nåede mine to øl og en liter papvin i går. Det var stærke øl så i alt er det ca. 12 genstande. I dag har jeg købt 8 øl og er i gang med den næstsidste.

Nu har jeg snart drukket en liter papvin, men ifølge DR2 så er sukker rigtig slemt. Hvidt brød, hvid pasta og hvide ris er åbenbart også rigtig slemt men jeg foretrækker fuldkornsprodukter fordi der er mere smag i.
Men der er desværre sukker i hvidvinen og æblecideren.

Tærten kom i ovnen og jeg lavede den mens jeg hørte om sukker. Jeg tror nu den er sund nok. En bund af mel, havregryn, olie, salt og vand, mens fyldet består af spinat, løg, hvidløg, fetaost, æg, salt og peber.
Det plejer at være fantastisk.

Jeg er ved at lave en spinattærte. Jeg elsker spinat. Det har været en dårlig sommer for spinat. Der gik lus i spinaten og den begyndte at gå i stok næsten inden der kom blade. Nu er der omsider masser af spinat men alligevel kan jeg ikke rigtig glæde mig. Sneglene har været der. De skide dræbersnegle. Det er lige før jeg foretrækker frossen spinat fra Holland som har fået rigeligt med sprøjtemidler.

Så fik jeg købt min vin og æblecider og nu kan jeg akkurat nå at få den sidste sol før den forsvinder.

Solen forsvandt bag skyer så det nåede jeg ikke. Det er nu lidt vemodigt at skulle forlade kolonihaven, men det nytter heller ikke noget at jeg er deprimeret over et job som aldrig fører til noget og har en kolonihave som gør at jeg ikke har råd til noget. Dvs. råd til at rejse. Ikke holde ferie. Rejse. Gerne et halvt år. Alternativt et job som ikke er en blindgyde, men som giver mig udviklingsmuligheder. Jeg har opgivet at vente på at Falkenberg ringer, så nu bliver jeg nødt til at prøve noget andet. Og hvis Falkenberg ringede ville jeg alligevel sælge kolonihavehuset, for jeg vil hellere bo i et anneks med have, hvor jeg kan bo året rundt, frem for at ha en kolonihave som jeg kun kan bo i halvdelen af året.

Frem for alt så trækker Norge. Evt. Sverige men lønnen er meget højere i Norge og det betyder noget når man har studiegæld som mig.

Men Helsingør er en fin by, med skov og strand og tre kvarters kørsel fra København, så hvis jeg kunne få et fedt job her, ville jeg blive boende.

Ingen tvivl om at jeg savner Frøken Bimmelim, specielt ikke efter at ha set hende i går, men nu er det slut. Hun bliver desværre anderledes og selv om jeg er meget tolerant, så er der også grænser for min tolerance. Så måske jeg skulle køre ned efter lidt vin for at dulme savnet. Porteren var meget tung men lidt papvin blandet med æblecider er meget let. Det er nærmest saftevand.
Jeg er gået i gang med køleskabet. Det er første gang jeg gør det rent og jeg kan heller ikke forestille mig at ham der havde kolonihaven før har gjort det rent. Måske er det derfor at det snurrer i fødderne. Det er ikke på grund af alkoholskader men på grund af et bakterieangreb. På grund af at køleskabet ikke har været gjort rent i årevis, har der udviklet sig en særlig bakteriestamme som angriber nervesystemet.
Jeg føler mig godt nok selv lidt bimmelim, selv om jeg kun har drukket to øl. Porteren var godt nok på 7,5 % men alligevel.

Porteren blev drukket og jeg har sat noget grønsagssuppe over at koge og jeg er på vej ned for at købe lidt flere drikkevarer.Og det er her problemet kommer. Planener at ordne huset i dag og haven i morgen, men når man får lidt alkohol bliver man doven og får ingenting udrettet. Jeg skal i gang med køleskabet og ikke bruge tiden på at drikke øl.

Så fik jeg drukket min ale på 6,1 %. Nu gælder der porteren på 7,5 %.

Så fik jeg købt et par øl. En ale og en porter fra Thisted Bryghus. To halvliters til 15 kr. stykket. Normalt plejer jeg at købe de allerbilligste øl men ikke i dag. Jeg er ikke deprimeret men jeg prøver på at sige farvel til mit kolonihavehus og forhåbentlig også til øllene. De har været trofaste følgesvende gennem flere årtier men det går simpelthen ikke mere. Jeg har for længst overskredet det min krop kan tåle og mangler kun at overbevise mig selv om at nu stopper festen. Det kommer også til at betyde at jeg kommer til at udskifte hele min omgangskreds og det er også derfor at jeg føler at jeg er nødt til at flytte. Det vil være umuligt for mig hvis jeg bliver boende her. Jeg er alt, alt for let at lokke og har alt, alt for svært ved at stoppe.
Dvs. hvis jeg er alene drikker jeg mig sjældent fuld, for så drikker jeg alt for langsomt, men man kan sagtens drikke 10-15 øl om dagen uden at blive fuld, hvis man starter om formiddagen og bliver ved til man går i seng. Mange gange drikker jeg så langsomt at jeg formodentlig ikke engang ville opdage det selv om der ikke var alkohol i øllen, hvis bare smagen var den samme. Det er lige så meget en dårlig vane som det er afhængighed. Måske er det endda mere en dårlig vane end afhængighed.
Og nu til dagens første tår. Det bliver ale.

Jeg hader dræbersnegle. De er helt sikker en af de væsentligste grunde til at jeg ikke rigtig gider kolonihaven mere. Jeg har slået enorme mængder af dræbersnegle ihjel, men det hører jo aldrig op. Min favoritmetode er at spidde dem med en bambuspind og slynge dem ud af haven. Til samme formål har jeg sat bambuspinde  med passende mellemrum over hele haven så der aldrig er langt til en pind. På den østlige og vestlige side af haven er der bare nogle grønne områder hvor der aldrig færdes nogle mennesker, for det kan man nærmest ikke. Det er en meget hurtig metode, men jeg håber ikke at rygtet spredes, for så får jeg garanteret adskillige dyreværnsgrupper på nakken.

På vej til Fakta vil jeg ta nogle bøger med som jeg vil smide i papircontaineren. Det er et eksemplar af koranen i tre bind. Jeg har aldrig læst den og kommer nok heller aldrig til det og jeg er sikker på at den der køber kolonihavehuset heller aldrig kommer til det. Jeg er bare lidt nervøs for om der skulle være en muslim ansat, der hvor de genbruger papiret. Hvis han ser det, har jeg måske startet en borgerkrig.

Det kan være at jeg har grund til større bekymring end over mit alt for høje alkoholforbrug. Min venstre øreflip brænder og svider, og har gjort det i flere dage nu. Det gjorde den også for en måneds tid siden, men det holdt op da jeg begyndte at bruge solcreme. Desværre holdt jeg op med at bruge solcreme og nu brænder og svider det hele tiden. Jeg er selvfølgelig begyndt at bruge solcreme igen, men det holder ikke op. Der er også en brun plamage, fregnefarvet. Jeg troede først at det var soleksem men nu er jeg begyndt at spekulere på om det skulle være kræft. Ikke at jeg er bange for at dø, overhovedet ikke, men at blive ædt op af kræft indefra er nok nogenlunde lige så spændende som at blive ædt levende af myrer.
Nu er klokken snart 12 så måske jeg tar ned i Fakta og køber et par øl for at berolige mig selv. Måske udnytter jeg bare enhver lejlighed, der kan bruges som undskyldning for at købe et par øl. Uanset må jeg hellere ringe til lægen på mandag for at få tjekket det. Det er nok harmløst, men derfor er det alligevel træls at det svier sådan. For nogle dage siden var det så ømt at jeg havde svært ved at sove.

Jeg var hjemme hos Marianne i går og få min nøgle til kolonihavehuset. Hun var ædru og havde åbenbart ikke drukket den sidste måneds tid. Hun låner Peters lejlighed i Rødovre og spurgte om jeg ville ta med derover forbi, fordi hun skulle ha en del ting med. Jeg takkede nej. Hun er meget sød når hun er ædru og endnu mere sød når hun bliver lidt fuld, men når hun bliver rigtig fuld får hun sine anfald, og det har jeg fået nok af. Jeg ved ikke om jeg ser hende igen.

Jeg holdt jo ikke op med at drikke som jeg burde, så jeg prøver igen. I går drak jeg ganske vist kun seks øl, men som kroppen har det nu burde jeg slet ikke drikke. Det går egentlig også meget godt med ikke at drikke når jeg ikke er deprimeret, men det er jeg så alt for ofte. Det er blot at tænke på job, økonomi og kærester.

Så derfor tror jeg at jeg sætter kolonihaven til salg på mandag. Jeg er så enormt træt af hele tiden at ha et kæmpe overtræk på kontoen og samtidig skulle betale mit lån af til mine forældre. Sælger jeg kolonihaven bliver jeg formodentlig stort set gældfri bortset fra studielån. Derudover vil jeg spare 400 kr. i renter hver måned. Derudover kommer strøm, forsikring og haveleje. Jeg ved ikke hvor meget det er, men i hvert fald flere hundrede kroner om måneden.
Jeg har også fundet ud af at jeg hellere vil sejle, eller cykle en tur i skoven når vejret er godt, eller ta en tur til Sverige, frem for at være i kolonihaven. Det var noget andet da jeg var studerende og havde masser af tid, eller i hvert fald kunne prioritere min tid mere frit. Med et fuldtidsarbejde går der alt for meget tid med at passe hus og have. At jeg så har brugt endnu mere tid på at sidde i haven og drikke øl er en anden sag.

Jeg ved så ikke helt endnu om jeg vil sælge båden. Den er også dyr i drift, men det er enormt fedt at sejle eller bare ligge ude på havet og fiske, så hvis jeg skulle blive boende i Helsingør ville jeg virkelig savne at ha en båd. Så jeg tænker lidt mere over det.

Jeg søger i hvert fald arbejde i Norge. Der er et par job ledige på http://umb.no i Ås som laborant. Dvs. der bliver nok noget feltarbejde selv om det ikke bliver langt ude i skoven som sidste gang. Jeg elskede at være på UMB. Massevis af studenter og ikke mindst studiner. I det hele taget massevis af mennesker og mulighed for socialt samvær. Jeg tvivler nu på at jeg få et job der, for der bliver med garanti masser af ansøgere.

Jeg må i gang med at rydde op. Hvis jeg skal sætte huset til salg på mandag er jeg nødt til at bruge hele weekenden på at ordne hus og have.

Det går ikke så godt med ikke at drikke alkohol, men egentlig er det revnende ligegyldigt. Når man har et røvsygt job er det nødvendig at slappe af når man har fri. Så det prikker endnu mere i fødderne. Forhåbentlig ender det med en førtidspension, med mindre jeg er så heldig at dø først. Who cares? Jeg overvejer at sætte kolonihavehuset til salg og måske også båden. Det vil give mig mere frihed, både til at flytte, og til at finde et andet røvsygt job som formodentlig er dårligere lønnet, men som i det mindste er noget andet.
Når jeg alligevel aldrig kommer til at bruge min uddannelse foretrækker jeg egentlig at samle affald i en park og være helt uden ansvar, frem for et job med ansvar men som alligevel er en blindgyde og som aldrig vil give mig nogle udviklingsmuligheder. Det er en dead end og det bliver aldrig anderledes.
Nu har jeg spildt nok af min tid på der lort. Jeg regner med at sætte kolonihavehuset til salg på mandag, når der er kontortid, og så snart det er solgt er jeg klar til at flytte. Mine tre kasser med geologibøger kommer ikke med, for jeg får alligevel aldrig brug for dem.
Spørgsmålet er om jeg så kan finde et andet job. Når man nærmer sig de 50 bliver det nærmest umuligt at få job, og specielt fordi jeg ønsker et job som er noget helt andet end det jeg har lavet før. Noget som har med mennesker at gøre. Jeg tror rejsebranchen.

Jeg kan åbenbart slet ikke tåle at drikke mere. Detaljerne kommer måske senere. Nervesystemet er efterhånden så nedbrudt at det prikker i benene og den venstre arm. I hvert fald betyder det en tvungen omlægning af mit liv, med mindre jeg hellere vil invalidere mig selv. Det er altså ikke nok med et par måneders pause.

Jeppe kom på besøg i går i kolonihaven. Lille og Store Ahmed og Omar kom også forbi, så vi lavede bål i bålfadet, og hyggede os til langt ud på natten. Min nabo og nogle andre gamle mænd havde lavet hullet i hegnet om eftermiddagen og de fortalte at der havde været indbrud i et skur, og om jeg vidste noget om det. Jeg anede selvfølgelig ikke hvem som havde gjort det, men det viste sig selvfølgelig at det var Lille og Store Ahmed og Omar som havde brudt ind i skuret og brugt det til at ryge vandpibe i. Og selvfølgelig var det også dem som havde taget nogle af mine gamle plastikstole. Jeg lovede Omar at han kunne låne min bog "Kaktussens land, en rejse i selvbedrag" så han kunne forstå hvordan jeg tænkte om palæstinenserne. Det er selvfølgelig ikke kun den bog som har skabt mit billede om konflikten i Palæstina, men i lige så høj grad Lasse Ellegaard, som gennem mange lange artikler i Jyllandsposten belyste situation omkring Palæstina.
Desværre er JP blevet en ren fascistavis i mellemtiden.

Jeg var i Fitness Factory i dag for første gang i to uger. Der holdt 15 biler og to cykler så alt var som det plejede at være. Jeg trænede lidt mere forsigtigt end jeg plejede for jeg vil være helt sikker at min skade i skulderen er helt forsvundet før jeg træner for fuld kraft. Jeg ved hvilken øvelse som er særlig hård for skulderen så den undgår jeg lige for tiden. Som sædvanlig var der næsten ingen der gik i bad efter træningen, kun en enkelt, og han var formodentlig over 40 år for der er stort set ingen under 40 som går i bad. Jeg snakker aldrig med nogen deromme, for selv om vi lever på den samme planet, så lever vi i forskellige verdener. Dvs. de to cykler som holdt der, da jeg kom, tilhørte to unge piger og de var så længe i omklædningsrummet at de måske endda har taget et bad.
Så dem gad jeg godt at lære at kende lidt mere indgående, selv om jeg ikke er helt sikker på at de er interesserede i at lære en fyr at kende som er på alder med deres forældre.

Jeg har fået anlagt den første sti i køkkenhaven. Meningen er at der skal være stier i hele køkkenhaven, både for at jeg kan gå rundt uden at få jord på skoene, og fordi jeg tror at det er bedre at man ikke tramper på jorden. Jord og jord er så meget sagt, for det er nærmest sand, men med tiden får jeg forhåbentlig en nogenlunde muld ud af det. Jeg overvejer om det er muligt at få et par kubikmeter ler. Det vil jeg så tørre og knuse til pulver som jeg så vil blande i sandet. Alternativt skal jeg tilføre et par kubikmeter kompost, men det skal jeg så gøre hvert eneste år, fordi komposten efterhånden bliver nedbrudt.
Desuden har jeg sået de første ting. Dvs. koriander, radiser, spinat, salat og pibeløg som er en slags grov purløg. Jeg har lagt plastik over, men så meget som solen skinner kan det godt være at det bliver for varmt. Jeg ville også ha sået majroer, men af en eller anden grund kan man kun købe et mærke af frø og der er ikke majroer. Jeg bliver nok nødt til at ta helt ind til København for at finde et større udvalg af frø. Frø er desuden blevet så vanvittig dyre at jeg vil prøve at dyrke mine egne frø.

Vinteren har været enormt hård for hvidløgene, formodentlig fordi der næsten ikke var noget sne, men de er ret hårdføre så jeg håber de overlever. Til gengæld ser de skalottløg jeg satte i januar ud til at klare sig fint, selv om de ikke er begyndt at spire endnu, men de har sat rødder. Artiskokkerne ser også ud til at ha overlevet, ligesom grønkålen, selv om grønkålen ser noget miserabel ud, men den når vel at vokse lidt endnu, inden den bliver for gammel. Desuden såede jeg noget spinat meget sent, jeg tror i oktober, og den ser også ok ud. Den er ikke så stor fordi jeg høstede af den i december, men den begynder vel at vokse igen. Spinaten jeg såede i august er hårdt medtaget af frosten, men jeg tror at nogle af planterne overlever så jeg kan få frø fra dem.

Knægtene fra blokken kommer forbi ind i mellem, men nogle af dem har stjålet to af mine stole. Det er formodentlig ikke nogle af dem jeg kender, der har stjålet dem. Jeg fatter det bare ikke. De er gamle, grimme plastikstole som intet er værd, men derfor er det alligevel skide irriterende.

Hvorfor helvede skal det altid blæse sådan i Danmark? Godt nok hører man ustandselig om det afvekslende danske vejr, men hvad afvekslende er der ved det evige blæseri? Jeg fortryder mere og mere at jeg flyttede tilbage til Danmark, for klimaet er elendigt og natur er noget man ser i tv. Det er selvfølgelig ikke helt rigtig at det altid blæser i Danmark, for jeg husker den 17. januar 1991 hvor jeg var ude på Treldenæs ved Fredericia. Solen skinnede fra en skyfri himmel og havet var spejlblankt. Jeg gik på sydsiden af Treldenæs og satte mig på et tidspunkt på en gammel træstamme som var væltet ned af skråningen. Fordi solen stod så lavt og havet var spejlblankt, blev solens stråler spejlet i havet og jeg fik dobbelt solvarme. Det føltes så sommerligt at jeg valgte at smide tøjet og ta en dukkert. Min tidligste dukkert nogensinde.
Jeg glæder mig til næste gang det bliver vindstille. Formodentlig i 2033.

Jeg kan ikke rigtig ta mig sammen til at skrive noget på min blog. Måske fordi der ikke er så meget at skrive om. Jeg arbejder stadig det samme sted og jeg er sammen med Marianne. Når det for alvor bliver forår kan det være at jeg skriver lidt mere.
Jeg  har fået en flok unge venner i kolonihaven. Det er nogle af børnene fra blokken ved siden af som stod og kiggede ind i haven og så inviterede jeg dem ind. Marianne var der også, men desværre var hun temmelig fuld. De er af palæstinensisk afstamning og er i alderen fra 11 til 15 år. Ind til videre har 6 af dem været i kolonihavehuset. De er ganske stille og rolige og de hader også alt det råben og skrigen som kommer fra nogle af de andre beboere i blokken. Den ene af dem, Store Ahmed på 12 år, siger at han har svært ved at sove fordi hans pakistanske overboere råber og skriger hele natten. Det må være et helvede. Selv om de er så unge, så ryger de alle sammen, og selv om jeg selvfølgelig kunne forbyde dem at ryge i kolonihaven, så lader jeg være, for det får dem alligevel ikke til at lade være, højst til at gå et andet sted hen. De vil så gerne hjælpe med et eller andet, sikkert fordi de keder sig lidt, men der er ikke så meget at lave lige nu. Jeg satte dem til at save og kløve noget brænde, så fik de noget af tiden til at gå med det. Ellers vil de helst være inde i kolonihavehuset, for der kan de ryge ugeneret. De er bange for at nogle fra blokken skal se at de ryger og sladre til forældrene.
Jeg er nærmest helt sikker på at de sidder og venter på mig i haven på lørdag.

Jeg regnede forkert da jeg tidligere hævdede at en førtidspensionist tjente hvad der svarede til 128 kr. i timen. Det er i stedet det samme som et postbud, dvs. 107 kr. i timen. I hvert fald hvis man vil være lørdagspostbud i Helsinge. Førtidspensionisten får så ca. 1300 kr. mere udbetalt om måneden fordi han eller hun ikke skal betale arbejdsmarkedsbidrag. Det svarer til ca. 2100 kr. om måneden eller 13 kr. i timen. Facit bliver at man skal tjene mere end 120 kr. i timen for at ha en indkomst der er større end en førtidspensionist. Dvs. den årlige pension på 204.800 kr. om året er for en enlig førtidspensionist, en samboende får 174.000 kr. om året. Uanset synes jeg det er det rene vanvid at en førtidspensionist tjener mere end en lavtlønnet, især når man tænker på at de har billig offentlig transport og ikke skal betale a-kasse.
Førtidspensionen burde ganske enkelt ikke være højere end bistandshjælpen. Hvorfor skal førtidspensionister ha mere end bistandsklienter? Jeg fatter det ikke. Jeg kunne måske forstå det hvis folk der fik førtidspension var slidt op efter et langt liv på arbejdsmarkedet, men jeg har kun mødt en enkelt som kom på førtidspension af den grund. Derudover har jeg mødt mange som hellere ville drikke end arbejde, og naturligvis også nogle som var psykisk syge. Men uanset om man er psykisk syg eller alkoholiker synes jeg ikke at det er en grund til at gi folk flere penge end de der arbejder. Alternativt skulle man hæve lønnen eller skattefradraget for de lavestlønnede, men det er fuldstændig utænkeligt med den nuværende regering.

Weekenden gik som sædvanlig med druk sammen med Marianne. Jeg fik ikke lavet noget i kolonihaven for vejret var for dårligt om lørdagen, og vi kom ikke derom om søndagen. Dvs. jeg tog derom søndag aften for at tømme toilettet for med den frost som kommer nu, kunne det sagtens være endt med sprængt lokum. Jeg dækkede også artiskokkerne med blade og grene, så forhåbentlig overlever de det vinterlige indslag. Heldigvis er der kun to måneder til jeg kan flytte derop, med mindre at vejret er alt for koldt, for så bliver det alt for dyrt at varme op.

Jeg var ved lægen og få skyllet en genstridig øreprop af voks ud, og ved samme lejlighed fik jeg taget nogle blodprøver hvor de tjekkede alle mulige ting, bl.a. mine levertal. Alle prøverne var fine fik jeg at vide i dag, så nu er spørgsmålet om jeg ikke burde ta ned i Fakta og købe nogle billige øl for at fejre at alt tilsyneladende er godt.

Når det kommer til den politiske verden, har jeg jo tidligere skrevet at det ville jeg ikke skrive om her, men det gør jeg så alligevel. Det drejer sig om den evige snak om fattigdom og ulighed. Jeg er i hvert fald sikker på at jeg ikke længere vil stemme på Enhedslisten. De har en agenda om at ingen må være fattige. Det er jeg så ikke enig i. Folk skal selvfølgelig kunne leve, men det er utopi at afskaffe fattigdom, for de fattigste i et land vil, nødvendigvis altid være fattige, uanset at de ikke lider nogen form for nød. Det skal ikke forstås sådan at jeg mener at folk bare skal sejle i deres egen sø, som i Indien eller USA, men folk som ikke bidrager med noget til samfundet, skal heller ikke forvente den samme levestandard, som de som arbejder. Jeg har stået stille udenfor og målt næsten hele dagen, og det var hundekoldt selv om jeg havde masser af tøj på, så jeg blev gennemkold. Dette får jeg reelt omkring 20 kr. i timen for efter skat, sammenlignet med det jeg ville få, hvis jeg var førtidspensionist. Det skyldes så også, at jeg højst sandsynligt ville få eftergivet min studiegæld som førtidspensionist. Når gælden så var blevet eftergivet, ville jeg ud over de 204.900 kr. jeg ville få i pension, også kunne tjene 69.800 kr. om året. Samlet 274.700 kr. om året, dvs. næsten lige så meget som de ca. 300.000 kr. jeg tjener nu. Uden studiegæld, reelt mere end nu, men med kun en eller to dages arbejde om ugen. Det er så også helt efter Enhedslistens partiprogram, idet de åbenbart mener at alle mennesker skal ha den samme indtægt, uanset hvilket arbejde man har, eller om man i det hele taget arbejder. Som jeg kan regne det ud svarer "lønnen" for en førtidspensionist til 128 kr. i timen. De slipper desuden for at betale a-kasse og transport til arbejdet. Jeg forstår glimrende at rigtig mange stræber efter at få denne ganske gode "borgerløn". Jeg vil ikke sige "bare det var mig" for jeg håber selvfølgelig stadig på at jeg kan få et vellønnet job som geolog. Hvis eller når jeg engang opgiver det, vil jeg tænke: "Hvor var jeg dum. Jeg kunne ha haft en god indtægt, uden alle mulige former for lortejob, hvis jeg bare var gået efter at få en førtidspension da jeg fik mine psykoser". Jeg havde næsten helt sikkert fået pension, for på det tidspunkt troede psykologerne stadig, at skizofreni ikke kunne helbredes. Jeg var ganske vist ikke rigtig skizofren, men kun latent skizofren, men det havde nok ikke gjort nogen forskel.

I mellemtiden har jeg været nede for at købe fire øl, for at fejre mine fine blodprøver. Det holder selvfølgelig ikke, ved jeg desværre godt, for man kan sagtens ha fedtlever uden at det kan ses i blodprøverne. Hvis man virkelig vil tjekkes rigtig, skal man ha taget en leverbiopsi. Dvs. de stikker tyk hul nål ind i leveren og tar en prøve ud. Det venter jeg lidt med, for det lyder lidt ubehageligt.
Jeg glæder mig stadig vanvittig til jeg kan flytte om i kolonihaven, for det er så træls at det allerede er mørkt når jeg er tilbage fra arbejde på hverdage, så jeg ikke kan lave noget i kolonihaven. Det er sådan set det der er allerværst ved at arbejde, det er at man får så sent fri. Specielt med det arbejde jeg har, hvor vi slutter klokken halv fem og jeg tidligst kan være hjemme kl. halv seks. Jeg hader det inderligt. Hvis jeg kunne få nøjagtig det samme arbejde i Helsingør og jeg kunne starte kl. seks og få fri klokken to ville det være helt anderledes for mig. Det kan jeg så aldrig få, alene af den grund at mit arbejde kræver at det er lyst, men bare jeg kunne begynde en time tidligere. Det kan jeg ikke for min chef er hverken til at hugge eller stikke i, så jeg kommer aldrig nogensinde til at blive glad for mig job. Aldrig. Men når jeg flytter op i kolonihaven 1. april går solen først ned 19:49 og så har jeg 2-3 timer før det bliver mørkt. Med de temmelig højlydte arabere ved siden af bliver det selvfølgelig aldrig rigtig dejligt, men jeg betragter alligevel kolonhaven som noget midlertidigt. Alternativt skulle jeg prøve at finde et job fra 16-23 for der er ikke specielt meget larm om dagen, ikke engang i weekenden. Vi får se. Jeg håber selvfølgelig stadig på at Poul Falkenberg kontakter mig, og hvis han ikke gør, må jeg genoverveje om jeg vil blive boende i Helsingør, dvs. Danmark.

Weekenden gik som den plejede med masser af druk sammen med Marianne. Jeg fik lavet lidt i kolonihaven, men ikke så meget. Dagene er stadig meget korte, men i det mindste er der lyst en halv time mere om eftermiddagen, end der var i juleferien. Vi kunne selvfølgelig tage lidt tidligere afsted, for som regel er vi først i kolonihaven ved middagstid. Jeg graver og klipper buske, og Marianne samler lidt grønsager i køkkenhaven, som hun bruger i en linsesuppe.
Jeg drikker en øl i ny og næ mens jeg arbejder, og Marianne drikker noget hvidvin mens hun laver mad, og ordner køkkenet. Dvs. i lørdags fik jeg ikke lavet så meget, for vi fik ikke morgenmad, men drak noget øl og vin allerede fra klokken halv seks om morgenen. Så da vi ved middagstid kom over i kolonihaven, var jeg for fuld til at arbejde rigtig. Til gengæld fik Marianne lavet suppen, så vi fik en temmelig forsinket morgenmad.
Det gik noget bedre om søndagen, for vi sov til klokken otte og fik spist morgenmad, inden vi begyndte at drikke. Vi gik i seng ved 11-tiden om aftenen, men som sædvanlig var jeg noget smadret mandag morgen.

Marianne tog af sted ved 2-tiden. Det var egentlig meningen at vi skulle være taget om i kolonihaven, og at hun først skulle ta hjem i morgen, men jeg måtte insistere på at vi ikke skulle drikke mere alkohol. Vi har drukket siden hun kom i fredags, bortset fra når vi sov og jeg er fuldstændig smadret. Vi har ganske vist sovet men det har været med øl og vin siden vi vågnede, også i dag. Jeg skal jo på arbejdede i morgen og jeg gider ikke være fuldstændig smadret. Så Marianne blev fornærmet over at vi ikke skulle købe mere vin, og mente at jeg bare kunne lade være med at drikke. Det er lettere for mig slet ikke at købe noget, så Marianne tog hjem. Jeg er stadig lidt ør i hovedet, og kunne sagtens drikke nogle øl, men det må være nok nu.

Jeg vil nok ikke skrive så meget mere på denne blog foreløbig. Jeg skriver lidt ind i mellem, men det bliver ikke så meget. Har en del at tænke på. Derudover får jeg besøg af Marianne i weekenden og så er det ikke sikkert at jeg får lejlighed til at skrive.

Ak ja, så er min alt for korte ferie over og jeg er tilbage som lønslave. Julen gik med masser af øl og vin og det meste af julen tilbragte jeg sammen med Marianne. Vi var i kolonihaven en del af dagene og jeg fik da lavet en del selv om dagene er meget korte. Det bliver skønt om tre måneder når jeg igen kan flytte op i kolonihaven. Jeg fik trænet i fitnesscenteret i går og selv om det er fire uger siden jeg var der sidst gik det udmærket. Jeg får selvfølgelig også en del træning med alt arbejdet i kolonihaven. I går og i dag har jeg for første gang i ugevis slet ikke drukket noget alkohol, men jeg kan godt mærke at jeg burde holde en længere pause. Problemet er bare at det med garanti går galt i weekenden, for jeg regner med at Marianne kommer herop.