Allan, min udlejer, kom ned for at smide noget tøj i vaskemaskinen mens jeg var ved at vaske op, så vi faldt lidt i snak om træning, som vi har gjort flere gange før. Han har før trænet i Fïtness Factory og overvejer at melde sig ind igen. Han foreslog at vi kunne træne sammen ind i mellem og jeg synes det kunne være en glimrende ide. For det første er det nemt at lave aftaler fordi vi bor i samme hus, og for det andet kunne det også være rart at foretage sig andet sammen med andre end kun at drikke eller arbejde. Da han gik hentede han to øl "Ceres Royal Brown Ale " som jeg straks lagde i køleren. Nu er problemet at jeg egentlig havde planlagt kun at drikke øl i weekenden, men det er jo nærmest umuligt nu, med to kolde øl ved hånden. Det er jo ikke for ingenting at jeg er semi-alkoholiker, som Thomas vil kalde det.
Jeg tror jeg vil nyde de to øl til "Mitt i naturen".