tirsdag den 25. oktober 2011

Vanvid

Nu er der givetvis mange meninger om hvad der er normalt og hvad der er vanvid, men når det gælder privatbilismen, så er der ingen tvivl om, at det er en kollektiv form for vanvid uden sidestykke. Det er et emne jeg vil vende tilbage til senere, men jeg erkender at en sådan massiv form for kollektiv vanvid er umulig at bekæmpe. Det er på samme måde som en skitzofreni. De er rablende gale men i deres verden er de helt normale og det er i stedet verden omkring dem som er vanvittig.


Vi har nu 1 milliard biler i verden men dette antal vil blive fordoblet i løbet af de næste 20 år, og det stopper ikke der. Når vi er nået op omkring 5 milliarder biler stabiliseres antallet vel, og Jorden vil på det tidspunkt være omdannet til et paradis for bilisterne. For mig vil det være en form for helvede, men sådan er vi så forskellige. At mange mennesker så er nødt til at købe en bil fordi folketinget til alle tider har prioriteret privatbilismen er en anden ting. Det kan i hvert fald også være et helvede at benytte kollektiv trafik.