torsdag den 27. oktober 2011

Øv

Øv så skal jeg på arbejde igen. Det er skruen uden ende. Hvis det så var et eller andet fedt job med et fremtidsperspektiv. Det går desværre heller ikke at være arbejdsløs, slet ikke nu hvor jeg har købt en kolonihave. Desuden har jobcentrene alle mulige udspekulerede måder at tortere arbejdsløse på, selv om jeg er sikker på at der findes massevis af arbejdsløse landmålerteknikere som meget gerne ville overtage mit arbejde. Et par stykker har været forbi for at søge arbejde, men det har vi ikke nok arbejde til. Krisen fortsætter nok en del år endnu, og bliver måske også meget værre, så jeg må hellere beholde mit job selv om jeg er dødtræt af det efterhånden. Det fører ikke til noget som helst og lønnen er hverken til at leve eller dø af.