Denne blog var egentlig ment som en dagbog, men det endte med at blive en beskrive af, hvor afhængig man kan blive af alkohol, uden at være en decideret alkoholiker, og hvor svært det er at stoppe misbruget, selv når man får en alkoholrelateret nervebetændelse, der vil invalidere en, hvis man ikke stopper misbruget.
onsdag den 26. oktober 2011
Rod
Jeg må til at ta mig samme. Nu har jeg snart boet her en måned og jeg har slet ikke pakket ud endnu. Dvs. jeg har smidt mit tøj ind i skabet i soveværelset og jeg har pakket de ting ud som skal være i køkkenet. Desuden har jeg sat bogreolen op og bøger i, men jeg har ikke fået hængt malerierne op. Så her noget rodet, især i soveværelset og i stuen flyder det med ledninger fordi jeg både har tv'et og den bærbare til at stå på sofabordet. Derudover skal jeg også ha købt nogle persienner, for der er ganske vist gardiner i soveværelset men ingenting i stuen, så når familien ovenpå skal ud og ind af huset går de lige forbi udenfor og kan se direkte ind i stuen. Ikke fordi jeg har noget at skjule, men det er også rart med lidt privatliv.