Tilføjet senere: Billedet af Henrik er taget om morgenen hvor han er vågnet op på Mariannes sofa efter at vi har hygget os med nogle øl, faktisk en del øl, om aftenen og natten. Marianne og jeg blev enige om at ta fis på ham, så hun gav ham rød neglelak på, på den ene hånd, og naturligvis læbestift. I søvne har han så rørt sig på næsen så der er kommet neglelak på den. Da han tar hjem prøver han at gemme hånden med neglelak så godt som muligt, men han aner ikke at han har læbestift på. Han tar bussen hjem og bliver i enormt godt humør fordi alle smiler til ham. Først da han ser sig selv i spejlet derhjemme går det op for ham hvorfor folk smilede så meget.
Denne blog var egentlig ment som en dagbog, men det endte med at blive en beskrive af, hvor afhængig man kan blive af alkohol, uden at være en decideret alkoholiker, og hvor svært det er at stoppe misbruget, selv når man får en alkoholrelateret nervebetændelse, der vil invalidere en, hvis man ikke stopper misbruget.
mandag den 31. oktober 2011
På besøg
Så er spørgsmålet hvordan jeg når at blive ædru i løbet af to timer. Jeg burde ha lyttet til Henrik som var noget bekymret for om jeg kunne komme op og på arbejde i dag. Jeg var godt nok hjemme kl. elleve i går men efter tre dages druk kræver kroppen lidt mere hvile. Jeg klarer den vel nok i dag men det er ret pinlig at dukke halvfuld op på arbejde. Jeg er altså lidt for dum at jeg aldrig lærer det.