Jeg kom hjem i går. Dejligt. Det er meget hyggeligt at se familien, men jeg slapper nu mere af når jeg er hjemme. Jeg mødte Marianne på Hovedbanegården og hun tog med herop. Jeg har ikke haft en sammenhængende ferie, siden ferien på Tenerife i Januar. Det er for øvrigt den værste ferie jeg nogensinde har haft. Mine forældre havde inviteret hele familien derned og vi blev indlogeret på et alderdomshjem. Sådan føltes det i hvert fald. Hele byen var nærmest et alderdomshjem. I forvejen kan jeg ikke fordrage charterferier, så det var absolut gyseligt for mig. Jeg ville hellere ha været på arbejde, og det er absolut ikke fordi jeg elsker mit arbejde.
Jeg glæder mig derfor enormt over nogle få dages frihed, selv om det ikke er godt for kontoen, fordi jeg for længst har brugt mine feriepenge. De gik på at købe kolonihave. Det er så også der jeg har tænkt mig at tilbringe resten af julen i Helsingør, for der er massevis af ting jeg skal ha gjort klar før foråret. Normalt ville jeg elske sne og frost på denne årstid, men i år er det mest praktisk hvis vi får en mild vinter. Desuden vokser grønkålen når der er så mildt, og så bliver der selvfølgelig mere grønkål. Jeg får nok ikke skrevet så meget i juleferien, for jeg er sikkert sammen med Marianne hele julen. Igen, igen. Det er nu meget hyggeligt.

Kan jeg slå et andet menneske ihjel? Ja tænker jeg, no problem. Kan jeg? Jeg ved det ikke. Det virker så let. Men er det, det? Jeg har kun oplevet et menneske dø, og det var Bjarne. Vi delte en lejlighed på Nørrebro og han havde AIDS. En aften han havde det rigtig dårlig, og gik rundt og stønnede, blev jeg så træt af at høre på ham at jeg ignorerede ham. Jeg hørte et ordentlig bump og derefter var der stille lidt tid. Jeg tænkte at han ønskede at jeg ville tjekke hvordan han havde det, og jeg orkede ikke. Så hørte jeg lidt banken mod gulvet og så blev der stille. Jeg ventede lidt, men der var stadig stille. Det var lidt mystisk syntes jeg så jeg gik ud af mit værelse, og ind på hans værelse. Han lå på gulvet. Jeg sagde: "Åh Nej Bjarne" Jeg vidste at det var for sent, men jeg tænkte at måske var det ikke helt for sent. Så jeg forsøgte at blæse liv i ham, men det var umuligt. Hans lunger var fyldt med slim, og jeg fik noget af det i munden da jeg forsøgte at blæse liv i ham. Jeg ringende efter en ambulance. Der kom en ambulance. Stille og rolig. Ingen udrykning. De vidste det var for sent.

Jeg har været ude at løbe for første gang siden jeg dejsede om på Christiania og knaldede baghovedet ned i brostenene. Dvs. det dunkede godt nok i baghovedet lige efter at jeg havde løbet, men det gør det altid når pulsen og blodtrykket kommer højt op. Det er en gammel skade som ligger helt tilbage i niende klasse i folkeskolen. Blandt nogle af os på de bageste rækker var der tit en kamp om at sidde på den gode stol. Dvs. lærerens gode bløde kontorstol på hjul. Den pågældende dag var det lykkedes mig at tilkæmpe mig den fra Ib som sad bag ved mig. Det blev han sur over og på et tidspunkt sparker han til stolen, så jeg ryger bagover og knalder baghovedet ned i bordkanten på hans bord. Listen på bordet var faldet af så kanten var helt skarp, så det bløder en del og jeg må til læge for at blive limet sammen.
Umiddelbart får jeg ikke hovedpine, men når jeg senere anstrenger mig meget, f.eks. ved løb, får jeg en dunkende hovedpine. Det tar flere år før jeg holder op med at få hovedpine, når jeg anstrenger mig meget, og i dag er det blevet til en dunken, men det gør ikke ondt. Det er selvfølgelig en lille smule skræmmende og det kan godt være at jeg en dag får en hjerneblødning under en løbetur. I så fald kan det sagtens skyldes det lille uheld. Mange år senere mødte jeg Ib og han sagde at han tit havde tænkt på det. No hard feelings, det var et uheld.
Derudover er risikoen for en hjerneblødning til stede hos enhver, uanset alder. Bente, Lisbets søster, gjorde engang rent og fik det pludseligt dårligt. Hun sagde til sin veninde som hun boede sammen med, at det føltes som om hun fik en kop te hældt ned over hjernen. Hun blev indlagt og fladt i koma. Hele familien kom fra Jylland til København for at besøge hende, og den næste dag vågnede hun op og hilste på dem. Efter nogle timer faldt hun i koma igen, og døde lidt senere. Hun nåede lige at blive 30. Hun havde fået en hjernehindeblødning. Det skyldtes en medfødt svaghed i hjernehinden, som ikke er arvelig, og som én ud af halvtreds har. Det betyder naturligvis ikke at alle som har denne medfødte svaghed kommer til at dø af det, men risikoen er altid til stede. Eftersom sygdommen ikke er arvelig, kan enhver risikere at dø af den.
At det dunker lidt i hovedet på mig, bekymrer mig derfor ikke. Vi skal alle dø alligevel og hver dag jeg slipper gennem livet uden alvorlig sygdom, takker jeg for.
For mit vedkommende gælder det ikke mindst psykoser. Det er et helvede uden lige og jeg har endda kun lige oplevet det. Dvs. det har været alvorligt nok, i den forstand at jeg har prøvet det flere gange, men jeg det er lykkedes for mig at overvinde det. Før fik jeg ind i mellem voldsom angst hvis jeg ikke fik sovet nok, fordi jeg var bange for at få en ny psykose, men efterhånden bliver det sjældnere og sjældnere. En sjælden gang sker det at jeg får hvad der minder om en psykose i nogle få sekunder, men så forsvinder det igen. Men hver gang får jeg naturligvis et lille angstanfald, for hvad nu hvis det ikke forsvinder?

Marianne tog først af sted i morges og derfor fik jeg ikke skrevet noget i går. Det gik nu udmærket i weekenden og Marianne er ret underholdende at være sammen med. Hun nåede bare at blive så skide fuld om søndagen at hun væltede tre gange på cyklen inden hun nåede om til mig. Jeg havde ellers sagt at hun skulle lade cyklen stå. Hun hævder at hun ikke længere drikker til hverdag, men hun indhenter i hvert fald det forsømte i weekenden. Hun er en meget forsømt kvinde og måske er det også derfor at jeg igen er sammen med hende. På en måde har vi meget godt sammen, men om vi nogensinde får et stabilt forhold er tvivlsomt. Jeg har endnu ikke fortalt hende om min blog, så derfor vil jeg ikke skrive når hun er her. Det kan godt være, at jeg fortæller hende om bloggen senere, og så bliver hun skide sur, men jeg skriver kun det, jeg alligevel ville ha sagt til hende og mine venner, og selv om bloggen er åben for alle kan jeg se, at der de fleste dage kun er 3-4 stykker som går ind og læser den. Jeg synes bare dette er en federe måde at kommunikere på end Facebook, fordi man kan skrive meget mere her, og fordi det man skriver bliver sammenhængende og ikke afbrudt af alle mulige andre indlæg, der som regel er totalt intetsigende. Det ville selvfølgelig være federe hvis mine venner, dvs. jer der læser det, også lavede en dagbog på nettet, så jeg også kunne følge med i hvad I foretager jer. Jeg kunne selvfølgelig være på Facebook og følge med I hvad I skriver der, men det bliver ikke lige med det samme. Ting tager tid, og for tiden er mit liv for kort til Facebook.

Jeg fik fældet mit træ og som forventet var det et ret stort projekt. Træet viste sig at være 13 meter højt og i løbet af sommeren var det vokset 1 m. I løbet af de sidste 5 år var det vokset 3,6 m, så det var bare med at få det fældet, mens det stadig var en overkommelig opgave.

Som man kan se kappede jeg grenene af nedefra men, lod nogle grene blive siddende for neden, for at beskytte mit lille brændeskur mod nedfaldende grene.

Jeg burde egentlig ta ud og løbe nu, men fordi jeg klatrede op og ned af træet utallige gange mens jeg fællede det, har jeg fået et mindre trælår, så det bliver tidligst i morgen.

Det er også snart to uger siden jeg sidst var i Fitness Factory men mit krater i hovedet er stadig så tydeligt at jeg ikke har lyst til at ta derom. Godt det er vinter så jeg kan gå med hue. Jeg håber at håret vokser ud igen, ellers vil arret altid være tydeligt. I det mindste fik jeg masser af træning i kolonihaven i weekenden.

Den milde vinter har gjort at jeg stadig har radiser, spinat og gulerødder. Derudover er der også grønkål og kålrabi. Specielt grønkålen kan sagtens tåle selv en kold vinter, men at der er friske radiser er lidt interessant. Jeg længes vildt efter foråret, og efter af få køkkenhaven fuld af grønsager. Jeg må så håbe på, at det er lykkedes mig at minimere antallet af dræbersnegle så meget at jeg også kan få salat og persille og andre af deres livretter. I hvert fald har jeg sørget for at få fældet det jeg kan, for at få så meget sol som muligt. Det er langt fra optimalt stadigvæk, på grund af alle træerne udenfor kolonihaven, men til gengæld ser det ret flot ud nu, efter at jeg har fældet mine egne træer.

Jeg har stadig ondt i kraniet efter at jeg faldt ude på Christiania. Når jeg siger ondt i kraniet er det helt bogstaveligt. Den måde det gør ondt på tyder på at jeg har fået en lille revne i kraniet. Det er der sådan set ikke noget at gøre ved og det betyder heller ikke noget, men det er da lidt irriterende og jeg har ikke lyst til at ta i fitnesscenteret, så længe jeg har et kæmpesår i baghovedet. Det er lidt for flovt.
Træning skal jeg nok få, for jeg har tænkt mig at fælde den store gran i kolonihaven. Det er et kæmpe arbejde, for først er jeg nødt til at klatre op i træet og save grenene af undervejs, så der kun er nogle korte grene jeg kan træde på. Så fælder jeg den stykke for stykke oppefra, og jeg har kun en buesav. Generelt er jeg ikke særlig glad for larmende maskiner, men i dette tilfælde ville jeg enormt gerne ha en motorsav.

Ak ja, så har jeg igen besøg af Marianne. Det var ellers meget tæt på at jeg smed hende hjem i går fordi hun igen, igen fik et af sine anfald, og jeg gider absolut ikke høre på det. Det er ufatteligt at hun ikke kan forstå det. Ubegribeligt at vi skal igennem det igen og igen og jeg burde ha holdt fast ved at hun skulle ta hjem igen. Men jeg får utvivlsomt en ny chance på et senere tidspunkt, for hun er totalt uden for pædagogisk rækkevidde. Men ok når hun ikke får sine anfald af sygelig jalousi er hun meget sød.

Jeg havde mit hadejob i eftermiddag: ta nedstik i kloakker. Hørsholm kommune vil lægge nogle nye og større kloakrør på grund af den stigende nedbør og de har derfor brug for at vide i hvilken dybde de nuværende kloakker ligger. Så jeg har brugt en gps til at fastlægge koten på dækslet, men for at finde koten på bunden af kloakledningen er jeg nødt til at hive dækslet af og måle dybden. Tallet trækker jeg fra koten på dækslet og så har jeg bundkoten. Meget simpelt. Det er så enkelt at selv en kommunalt ansat burde kunne finde ud af det, men nej. Eller også gider de ikke. Måske fordi det er ekstremt ulækkert at stikke stadiet ned i kloakken, fordi der flyder nogle rigtig ulækre ting rundt dernede. Godt nok bruger jeg arbejdshandsker, men det er ret ulækkert. Det kan ikke undgås at der klæber en smule fast på bunden af stadiet. Det allerværste er at nogle af brøndene er firkantede, men dækslet består af to trekanter. Det betyder at man kan risikere at tabe en trekant ned i kloakken, og jeg er udmærket klar over hvem der skal ned i lorten hvis det sker og det har været meget tæt på flere gange.

Nogle gange er jeg ved at brække mig over at vi alle skal ha en computer med internetadgang i hjemmet ellers bliver man hægtet af. Jeg havde i adskillige år en oldgammel computer og ingen internetadgang, men jeg er klog nok til at gå på biblioteket. Og jeg har overhovedet ingen medlidenhed med dem som ikke kan gennemskue at det er måden at gøre det på. For dem kommer det alligevel ikke til at gøre den fjerneste forskel selv om de havde en computer med internetadgang.
Jeg blev venner med en meget ung fyr i Bombay som hed Sashin, og han havde aldrig gået i skole. Han levede af at sælge kort, bl.a. verdenskort, men han havde lært sig selv at læse, både på hindi og engelsk og han havde en internetadresse.
Jeg forlanger ikke at alle skal være lige så intelligente som Sashin, men hvor svært kan det være at gå på biblioteket eller en internetcafe for at gå på internettet?
Jeg brokker mig også voldsomt over mit liv, men jeg erkender at det er fordi at jeg selv er et fjols, og at det ikke er samfundets skyld.

Hvis nogen undrer sig over hvorfor jeg skriver min dagbog på internettet, så er det fordi at jeg bedre kan få en fornemmelse af hvor godt jeg skriver. Der er kun ganske få som kender min side, men f.eks. Kiss kender den også og hvis jeg skriver godt nok vil flere læse den. Og jeg kan se hvor mange der læser den. Dvs. jeg kan få et indtryk af hvor godt jeg skriver. Indtil nu ikke ret godt idet jeg højst har 5-10 der gider læse hvad jeg skriver. Det er også ok, for der er ikke så meget at skrive om, eller rettere, det som nok er mest interessant har jeg ikke nødvendigvis lyst til at skrive om. I modsætning til Big Brother så kan jeg selv bestemme hvor meget jeg vil blotte mig her, men jeg er godt klar over at hvis jeg begyndte at blotte mig 100 % ville det pludselig blive meget mere spændende for folk.

Det bliver spændende at se hvordan min krop klarer min nye nedtur. I hvert fald er det sådan at jo mere jeg drikker jo mindre kan jeg mærke at det påvirker min krop. Jeg fik godt nok lidt udslæt i weekenden og nogle lymfekirtler i nakken og baghovedet svulmede op som de har gjort så mange gange før, men jeg har jo efterhånden lært at det bare gælder om at drikke noget mere, og så forsvinder symptomerne. Det er kun hvis jeg holder en pause at jeg kan mærke at alkoholen er rigtig skidt for min krop, så jeg må hellere holde op med at holde pauser.
Jeg synes det er så fedt at drikke. Det gør livet så let. Det er ikke som David. Han bliver altid så ekstremt negativ og aggresiv når han drikker. Det er først nu i aften at jeg er ved at være lidt beruset, og det er så fedt. Ok er omstændighederne til stede kan jeg sagtens ha det rigtig fedt uden at være fuld. F. eks. når jeg står på ski ud over markerne. Det er nærmest bedre end sex, men i Danmark er man desværre nødt til at nøjes med sex.

Jeg har lige set abernes planet. Den er så latterlig at det er en komedie. En dårlig komedie. Den giver udtryk for at der kan være en form for forståelse mellem mennesker og dyr. Der er ikke engang en form for forståelse mellem mennesker. Som Mariannes far der helt bogstaveligt betragter mørke mennesker som dyr. Engang han var på besøg brokkede jeg mig lidt over larmen fra overboerne og han sagde: "Ja det er dyr". Jeg prøvede at sige at det selvfølgelig ikke er dyr men mennesker, men han blev ved: "Jo det er dyr". Jeg tror de er somalier ovenpå og flere gange har jeg snakket med manden i elevatoren. Han er meget stor og muskuløs og meget, meget venlig. Da jeg havde mine dreadlocks for nogle måneder siden sagde han til mig at han engang havde haft kæmpe store dreadlocks. Jeg syntes han skulle få det igen men han mente at det var historie. I hvert fald virker han meget civiliseret.
Men mennesker og dyr kommer aldrig til at leve i harmoni. De dyr mennesket ikke kan bruge som husdyr vil blive udryddet. Danmark ligger i verdenstoppen på det punkt, og jeg kan ikke forestille mig at der nogensinde igen kommer til at leve bjørne, ulve, losser, vildsvin, elge og andre dyr som naturligt hører til i Danmark. Det er ikke fordi der mangler plads. Problemet er bare at den normale flæskestegsdansker ikke kan forestille sig at spise andet juleaften end flæskesteg. Og alle de andre dage. Eller eventuelt frikadeller, medisterpølser, bøf, kylling og andre dyr vi kan holde i små bure. Og alle disse mange dyr kræver mad. Masser af mad som kræve masser af marker. Så derfor er der kun plads til burgrise og burhøns i Danmark. Og danskerne er hamrende ligeglade bare de kan få deres flæskesteg. Vilde dyr er noget man ser på tv fra fjerne lande. Dvs. indtil de bliver som danskerne og vilde dyr er noget man ser på slidte, gamle film. Dvs. som udviklingen går er det ikke sikkert at filmene er så gamle. Og hvad rager det os? Bare vi kan få en billig kylling er det da revnende ligegyldigt om der findes ulve og bjørne. Og desuden er de farlige for mennesker så faktisk er det bedst hvis de bliver udryddet.

Det har været en forfærdelig weekend. Den har været så slem at jeg ikke har lyst til at beskrive den i detaljer her, men for at gi et indtryk af den kan jeg sige, at jeg var så fuld at jeg besvimede midt på Christiania fredag nat (efter at ha taget et sug af en joint jeg blev tilbudt) og knaldede hovedet ned i brostenene. Jeg vågnede ved at nogen sagde at nu var der en ambulance til mig, men jeg skulle bestemt ikke med nogen ambulance, så jeg gik ind på Woodstock et par timer, og drak et par øl inden jeg tog hjem.

Da jeg vågnede den næste morgen havde jeg så frygtelig ondt af mig selv at jeg ringede til den skøre grønlænder og spurgte om vi ikke skulle mødes. Det lykkedes mig at overtale hende til at vi skulle mødes på Østerport station og vi købte en liter hvidvin og gik over i Østre Anlæg og drak et par glas. Jeg foreslog at vi skulle ta hjem til hende, men hun havde lånt sin lejlighed til Jeanette og ville ta hjem til Peter. Jeg syntes vi skulle ta op til mig, men hun sagde, at hun ikke ville op til mig, fordi hun ikke vidste om hun blev smidt hjem. Jeg svarede at hun kun blev smidt hjem, hvis hun ikke opførte sig ordentlig, hvortil hun svarede: "Jamen jeg ved ikke om jeg kan opføre mig ordentlig". Så mindede jeg hende om at til firmajulefrokosten sidste år kunne hun godt opføre sig ordentlig. Så det endte med at hun tog med til Helsingør og der var ingen problemer. Hun blev til mandag morgen og vi sov sammen for at sige det diplomatisk. Det var slet ikke meningen fra starten af, men sådan blev det, og vi havde det hyggeligt sammen. Hun kan jo være enormt sød, når hun ikke er jaloux.
Det forfærdelige ved denne weekend har jeg undgået at fortælle om, men måske fortæller jeg det engang. I hvert fald har det ikke noget med Marianne at gøre.

Jeg forlængede min løberute en lille smule igen i dag så den nu er oppe på 3,4 km og jeg løb lidt igennem så jeg også blev lidt forpustet. Det er enormt træls at det skal ta så enormt lang tid før jeg igen kan løbe igennem for fuld knald. Jeg får så en lille smule kondition hver dag når jeg cykler hjem fra stationen. Når jeg er nået forbi Helsingørcentret og krydser trækbanen plejer jeg at cykle igennem alt hvad jeg kan op ad bakken. Det tar vel ikke mere end 5-10 minutter men det er hårdt nok til at det river i lungerne og det er aldrig nogen som overhaler mig, det ville være nedtur, selv om det er en herrecykel af gammel oprejst model og tung at cykle. Det er så en af de ting jeg ikke fatter. Vi har nogle fantastisk gode bakker her i Helsingør, og alligevel tar de fleste bilen om til fitnesscenteret for derefter at sætte sig op på en cykel eller løbe på løbebåndet. Det er et grotesk samfund vi lever i, men jeg er godt klar over at de fleste flæskestegsdanskere ikke kan se noget forkert i det. I dette tilfælde dækker udtrykket "flæskestegsdansker" også over muslimske Ali, som også tar bilen om i fitnesscenteret.
Jeg havde egentlig ikke tænkt, at jeg ville drikke alkohol for til julefrokosten i morgen, men så fik jeg alligevel lyst til Faktas fantastiske gløgg så jeg kørte derned efter en flaske. Og der var udsolgt. Så jeg købte Julius luksusgløgg, men den er frygtelig elendig. Den er fortyndet med vand. Næste gang køber jeg en flaske rødvin og laver min egen gløgg, jeg har garanteret alle krydderierne. Til gengæld for at jeg har drukket noget gløgg i dag, har jeg lovet mig selv, at jeg vil prøve på at lade være med at drikke snaps i morgen. Gad vide om snaps blev opfundet ved en fejlproduktion af husholdningssprit, eller om det var omvendt?

Det går ikke helt efter planen med at skrive mine blogs. Når jeg har trænet og spist, er jeg simpelthen alt for træt til at skrive noget alt for seriøst, så derfor bliver det, for det meste, kun denne blog jeg skriver lidt på. Det er sådan set det, som er et af de største problemer i forhold til mit job. Jeg får så sent fri, at jeg næsten ikke har noget fritid. Det skyldes selvfølgelig også at jeg bruger en time på transport hver vej, så jeg tar afsted ca. halv otte om morgenen og er hjemme halv seks om aftenen. Lige nu tror jeg det er en fordel, at jeg bliver i mit job, i forhold til at få et job senere som geolog, så derfor holder jeg ud lidt endnu men jeg hader helt vildt, at jeg næsten ikke har noget fritid. 7-12 på hverdage vil jeg gerne arbejde, og i cykelafstand, så kan jeg holde det ud. Det andet her er et helvede, fordi jeg bare spilder min tid og fordi der ikke er nogen form for fremtidsudsigt i dette job. Jeg ville sådan set hellere arbejde som postbud, hvis ikke det var for den detalje at  lønnen er så ringe, at det næsten er bedre at være på førtidspension.
Det er vel ikke mærkeligt, at jeg så får lyst til at drikke et par øl når jeg har fri om aftenen, eller måske seks, men ikke i denne uge. Vi har jo juleforkost på fredag, så jeg holder lige nogle alkoholfrie dage, ellers er jeg fuldstændig smadret på lørdag. Det er jeg nu nok alligevel, men jeg prøver at bilde mig selv ind at det bliver lidt mindre slemt, hvis jeg holder er nogle dages pause.

For satan jeg hader min mobil. Når der er for lidt strøm på batteriet er det næsten umuligt at lade op igen. Det lader op og så begynder det bare at aflade igen. Lortemobil.

Jeg forlængede min løberute lidt i dag til 3 km men det er stadig alt, alt for kort. Jeg må ha tålmodighed men jeg ser frem til at jeg igen kan løbe en time uden at risikere at få løbeskader. Jeg var i fitnesscenteret i går, så jeg prøver at træne der hver anden dag og løbe hver anden dag. Problemet er at skemaet går i udu i weekenden, og det gør det med garanti den kommende weekend for der er der firmajulefrokost.

Det var en kølig dag i dag men helt fint for mig. Jeg er rigtig godt pakket ind. Inderst almindeligt undertøj, dvs. shorts og t-shirt, så langt termoundertøj, bukser og skjorte, en bluse, en sweater gummistøvler og regntøj, og naturligvis handsker, hue og halstørklæde. Så jeg går rundt og har det dejlig varmt. Det er så i modsætning til Ivan. Af en eller anden grund har han en aversion imod at beskytte sig mod kulde og regn. Det er utallige gange vi har måttet afbryde vores arbejde fordi han fryser og er våd og vil tilbage til kontoret. Også i dag. Både chefen og jeg bliver irriteret over at han ikke vil arbejde fordi han fryser og vi har begge sagt til ham adskillige gange at han skal tage noget ordentlig tøj på. Men nej. Det er sket at han har taget en regnfrakke når det regner heftigt, men han vil ikke bruge hætten så jeg gætter på at vandet løber ned ad halsen og nakken på ham. Jeg har aldrig set ham bruge regnbukser, men til gengæld har jeg tit set ham med sjaskvåde bukser. Så endnu engang ville han tilbage til kontoret fordi vejret var ubehagelig. Han så også noget forkommen ud men jeg har ikke det mindste medlidenhed med ham, for han ved jo hvordan vejret er i Danmark om vinteren. Ok, det sker at jeg fejlvurderer vejret, og får for lidt tøj på, men det er sjældent, hvorimod Ivan fortrækker at fryse frem for at ta varmt tøj på. Chefen har ovenikøbet givet ham et par gode handsker, men bruger han dem? Nej, han vil hellere fryse fingrene. Jeg vil hellere være udendørs end på kontoret, så jeg synes det er pisseirriterende, at han ikke vil ta noget ordentlig tøj på, og chefen er af samme mening. Desuden slipper han ikke. Firmaet lever ligesom af at måle, og vi kan ikke stoppe med at arbejde om vinteren, bare fordi det er koldt og vådt. Det er sket at vi er blevet inde hele dagen, hvis vejret har været meget blæsende og regnfuldt, men jeg gætter på at det højst er sket omkring 10 gange i løbet af de næsten 5 år jeg har arbejdet der.
Jeg ville allerhelst ha et arbejde hvor jeg kunne være udendørs hele tiden, men de findes næsten ikke mere. Skovarbejderne sidder i en skovningsmaskine, murerne arbejder i et telt osv. Selvfølgelig er der vejarbejderne, men det er så lige en af de ting jeg ikke har lyst til at arbejde med. Stilladsarbejde kunne være ok, jeg kan godt lide hårdt arbejde og det er udendørs. Desværre er lønnen ikke så god som den var en gang og lige nu er det nok under alle omstændigheder håbløst at finde den slags job. Kontorarbejde er meget mere for kvinder. Jeg kan bedre lide at banke skelrør i jorden, for der kan jeg bruge alle mine kræfter, mens de fleste piger dårligt ville kunne løfte hammeren.

Jeg var med Jeppe på Woodstock i går. Det naturligvis fuldstændig som det plejer, dvs. jeg scorede selvfølgelig ikke. Til gengæld fandt jeg ud af at pigen jeg dansede med for et par uger siden ikke havde en kæreste dengang. I hvert var hun optaget af en anden fyr i dag og det var desværre ikke mig. Eller rettere: Der var selvfølgelig ikke mig.
Nu er det i sig selv ikke noget problem at det næsten er 5 måneder siden at jeg sidst var sammen med en kvinde, som jo var tossede Marianne. Det som er problemet er at risikoen for at jeg en morgen vågner hos en kvinde jeg absolut ikke har lyst til at vågne hos, stiger og stiger som tiden går.

Den gale grændlænder sendte igen nogle af sine gale smser. Det er utroligt at hun ikke har fattet at jeg ikke gider ha noget med hende at gøre længe hun bliver ved med sine vanvittige smser. Dvs. aldrig for hun stopper aldrig.
Jeg tog for første gang om i fitnesscenteret i en weekend, og der var dejligt få folk. Dvs. så var der så heller ikke nogen spændende piger at kigge på, men med min scoreteknik kan det også være ligemeget. Jeg fik for første gang dette sted, trænet lidt i at bokse på sandsæk. Med min evne til at komme vanskeligheder når jeg går i byen, er det bedst jeg får trænet min slagstyrke lidt, det kan være at jeg en dag kommer i så store problemer at det bliver nødvendigt at slå igen. Det hjælper jo ikke ar være frygtløs i en slåskamp hvis man ikke kan yde nogen modstand. Desuden er boksning en enormt god måde at træne kondition på, mindst lige så god som intetvalløb.
Som sædvanlig var de fleste kørt i bil til fitnesscenteret, men for en gangs skyld forstår jeg dem. Der er blevet typisk dansk vinter med nogle få graders varme og iskold regn med lidt slud ind i mellem. Jeg synes det er forfærdeligt og jeg foretrækker klart lidt frost og sne, men af en eller anden grund lader det til at de fleste voksne danskere foretrækker den iskolde regn frem for sne. Måske bliver danskere bare gamle før tid, for helt ærlig så er man godt nok gammel, når man ikke længere kan nyde sneen. Øv hvor jeg savner vinteren i Norge, nu er den omsider ved at indfnde sig der.

Der kom heldigvis en rimelig film. Snow Cake. Canadisk socialrealisme.

Fremragende. Jeg fik sovet lidt. Dvs. jeg sov til kl. halv tolv og så var det lidt sent at gå i byen syntes jeg, så jeg tænkte at jeg bare kunne sove igennem til i morgen. Genialt for det betød selvfølgelig at jeg vågnede kl. 2 og så kunne jeg ikke sove mere. Der er ikke noget i fjernsynet som er værd at se, jeg har ingen øl og jeg orker ikke at køre helt ned i 7eleven for at købe øl. Jeg kan selvfølgelig stadig nå at gå i byen i Helsingør men folk er sikkert skide fulde nu, så det er ikke særlig spændende når man selv er ædru. Desuden skulle den eneste grund til at gå i byen nu være, at prøve på at score en pige, og det er lidt sent for den slags piger som jeg gerne vil ha. Man kan selvfølgelig sige, at der nok er en god scoremulighed blandt de piger som stadig er i byen, men er jeg interesseret i dem?
Så jeg bliver hjemme og surfer lidt på internettet og på et eller andet tidspunkt bliver jeg forhåbentlig søvnig igen.

Terningen sagde 1 men jeg er enormt træt så jeg må lige sove lidt først.

Så er spørgsmålet, hvad gør jeg nu? Ringer til Jeppe, Henrik eller Lars? Går i byen i København, Helsingør eller Helsingborg? Eller det utænkelige. Bliver hjemme. Det er godt at en terning kun har seks sider. Jeg finder en terning.

Når jeg er flyttet til Helsingør er det især fordi det er forholdsvis let at købe et kolonihavehus her. Problemet er at man kun må bo i kolonihavehuset halvdelen af året, men nu har jeg fundet en løsning. Et nedlagt landbrug til kun omkring 170.000 kr. Der er så 26 km til den nærmeste dagligvareforretning og mindre end 100 km til den nærmeste by som er Kiruna med næsten 20.000  indbyggere. Nu mangler jeg kun at finde en ung smuk pige som også kunne tænke sig at bo på landet.

Jubii så er det weekend. Dvs. jeg er stadig på arbejdet men chefen har fri i dag og Ivan er lige gået, så jeg er alene på posten. Vi plejer normalt at drikke en fredagsøl fra kl. 3 til 4, men Ivan og jeg plejer at snyde når chefen har fri om fredagen, så vi plejer at gå kl. 3. Nu er der jo det at der er en teoretisk mulighed for at chefen opdager, at der ikke er drukket to øl, så derfor er det nok bedst at jeg bliver og drikker de to øl. Det er Carlsberg og de smager lidt underligt når man er vant til dem til 2,25 fra Fakta, men man kan vel vænne sig til dem.
Så er spørgsmålet hvad jeg skal lave bagefter. Måske skulle jeg gå i fitnesscenteret, men jeg er stadig lidt forkølet så jeg ved ikke.

Min forkølelse er blevet værre. Formodentlig skyldes det at jeg kun forsøgte at bekæmpe det med ingefærte i går, så nu har jeg fået en forfærdelig tør hoste. Så jeg købte en flaske rødvinsgløgg med rom på vejen hjem , for jeg skulle gerne være frisk til weekenden. Ok, med mit talent for at score betydet det nok ikke det store at jeg snotter, hoster og harker, for pigerne holder sig normalt væk, helt af sig selv. Måske skulle jeg ændre min indgangsreplik: "Skal vi dyrke sex?"  Jeg forstår det ikke. "Det er det de vil", siger Lars, og han er ekspert i at score. Min manglende evner i at score kan i det mindste forhindre andre i at blive smittet.
Sekretæren på arbejdet er blevet smittet, så hun snøftede temmelig meget i dag, men hvad kan jeg gøre? Jeg er ansat på en kulikontrakt og det betyder at jeg ikke får fuld løn under sygdom, men kun hvad der svarer til dagpengesats, så hvis jeg melder mig syg bliver der trukket i min løn. Så jeg melder mig ikke syg. Heller ikke den dag jeg hvor jeg brækkede fingeren, da jeg skulle banke et skelrør i jorden, og hvor jeg samtidig fik et dybt sår i fingeren. Jeg var nødt til at ta tilbage til arbejdet med det samme, da den var fikset, ellers var jeg blevet trukket i løn.
Økonomisk står det faktisk så greelt til, at selv om jeg er frisk til at gå i byen i morgen, så har jeg ikke noget pænt fodtøj at ta på. Jeg har sandaler, vandrestøvler og joggingsko at vælge imellem, men da jeg for et par uger siden gik i byen i et par sandaler fik jeg et møgfald af en pige som hedder Sara, på grund af mine sandaler, og hun ville næppe være begejstret for hverken vandrestøvler eller joggingsko. Jeg har faktisk et par rigtig flotte italienske sko, som jeg har brugt én gang for 10 år siden. Dvs. indtil jeg mødte Sara. Jeg har så prøvet dem et par gange siden, men de gnaver så frygtelig at jeg har ondt i fødderne 10 dage efter. Måske derfor at det er 10 år siden jeg sidst har brugt dem.
Nu tænker de fleste selvfølgelig: "Hvorfor køber idioten ikke bare et par nye sko?" Dertil kan jeg svare at jeg jo har fast arbejde. Det betyder at når tobak, tjald, alkohol, kolonihavehus, båd, studiegæld og andre faste udgifter er trukket fra min løn, så har jeg et lavere rådighedsbeløb end en bistandsklient. Så der bliver næppe råd til nye sko, før jeg kommer på overførselsindkomst.

Der er i hvert fald en fordel  ved alle de tv-kanaler jeg har nu. Det er blevet meget lettere for mig at lære fransk på grund af tv5 monde. Jeg har godt nok købt et par franskkurser og er nået igennem det første men det er så enormt kedeligt. Tv5 er ikke super godt men i en del af udsendelser er der franske undertekster, og med underteksterne og billederne går det nogenlunde rimeligt med at følge med. Det er en ok metode til at lære fransk når man er lidt doven som jeg. Hvis jeg har råd gad jeg godt ta et par dage til Lille til foråret, for at øve lidt på den lokale bar.

Gløggen virkede ikke rigtig mod forkølelsen og faktisk er jeg også begyndt at få ondt i halsen nu. Måske har doseringen været for lav. I hvert fald er det et fremragende naturlægemiddel mod søvnløshed. Problemet er at jeg havde tænkt mig at ta om i fitnesscenteret nu, men det kan jeg simpelthen ikke være bekendt, det er et alt for fremragende sted for bakterierne at sprede smitte. Så jeg løber en lille tur og træner lidt styrketræning herhjemme i stedet for, og så vil jeg bagefter overveje om jeg skal ta ned i Fakta og købe en flaske hostesaft, eller om jeg skal lade fornuften råde til på fredag.

Jeg er blevet forkølet. Jeg prøvede i går med ingefærte men det hjalp overhovedet ikke, så jeg kunne næsten ikke sove i nat. Da jeg sætter en meget stor ære i ikke at melde mig syg, er jeg nødt til at ty til en mirakelkur. Enhver ved at en romtoddy er noget af det mest effektive, men jeg er helt sikker på at gløgg med rom er endnu mere effektivt, så jeg købte en flaske. Jeg havde ellers tænkt mig ikke at drikke noget alkohol før weekenden, men det er jo vigtigt at passe sit arbejde, for de af os som stadig har et.

Så lykkedes det igen at komme ud og løbetræne igen i dag. Jeg burde ha været ude og løbe i løbet af weekenden men druk og løbetræning passer rigtig dårlig sammen. Jeg vil prøve at skrive lidt mere på mine andre blogs.

Jeg var oppe i kolonihaven og få et par øl og det var dejligt vejr. Meget mildt, næsten 10 grader og blå himmel. Ingen sol for der er alt for mange træer, men til gengæld heller ikke specielt meget vind på grund af alle træerne. Så jeg bliver mere og mere glad for kolonihaven for er der noget jeg virkelig hader ved klimaet i Danmark så er det den evindelige vind.
Lars sagde i fredags at jeg bare ventede på at komme væk, og det er til dels rigtig. Det er i hvert fald sådan at hvis jeg skal bo i Danmark, så bor jeg i hvert fald det rigtige sted. Helsingør er en hyggelig by, den ligger tilpas tæt på København, og tilpas langt væk, og efter danske forhold er der masser af fed natur i cykelafstand. Og Sverige ligger tæt på. Det bliver ikke bedre. Så hvis jeg fik et geologjob som gjorde at jeg ville være nødt til at flytte, så ville jeg i særdeleshed bare vente på at komme væk igen, så jeg undlader ansøgningerne, tror jeg.

Et manifest

Jeg er nu begyndt på det som jeg betragter som den vigtigste blog. Et manifest. I denne blog vil jeg prøve på at beskrive hvordan jeg betragter samfundet og dets indretning og jeg vil komme med mit bud på hvordan jeg synes samfundet skal være indrettet. Mit bud på hvordan samfundet bør indrettes er meget forskelligt fra hvordan det fungerer nu, så derfor er bloggen åben for kritik, kommentarer og forslag. Det er et større projekt så derfor er det ikke sikkert at der vil komme nye indlæg hver dag, men jeg vil prøve at tilstræbe det.

Tilføjet senere: Jeg har ikke tilføjet nye indlæg til mit manifest i meget lang tid, men på et eller andet tidspunkt fortsætter jeg.

Tilføjet 26-03-2022: Jeg tror at jeg har droppe at skrive mit manifest. Muligvis vil jeg udgive dele at det jeg har skrevet på min hovedblog, Steen Ravn Andersen, men ellers har jeg tænkt mig løbende at komme med samfundskritiske kommentarer.

Min blog om Calcutta vil blive todelt. Først vil jeg beskrive Calcutta som by og bagefter vil jeg beskrive nogle af indbyggerne. Dvs. eftersom jeg skriver den bagfra vil jeg i de kommende dage beskrive nogle af de mennesker jeg har mødt. Nogle kender jeg rigtig godt og har snakket med dem mange gange, andre har jeg bare lavet et kort interview med, for af få et indtryk af hvordan de lever.

Måske bliver jeg på et tidspunkt nødt til at ændre indstillingen på min blog så kun de personer som jeg giver tilladelse kan læse den. Nu er den åben for alle og det er helt fint så længe der kun er nogle få stykker som læser den. Med min nye blog håber jeg at tiltrække mange flere læsere og nogle af dem vil måske tjekke mine andre blogs. Da jeg ikke vil bryde mig om at alle og enhver kan læse om mit liv, kan det derfor være at denne blog på et tidspunkt kun kan læses af mine venner. Som jeg skrev før så er denne blog til dels beregnet på at gøre mig til en bedre skribent, den er ikke beregnet på at gøre mig kendt. Jeg har heller ikke behov for at blive berømt. Jeg har bare brug for at kunne leve af at skrive, for mig vil det give en frihed uden lige. Jeg ville kunne bosætte mig og arbejde hvor som helst. Derfor skriver jeg også med tifingersystemet uden at kigge på tastaturet. Det går ikke så godt endnu, men med tiden vil jeg kunne komme til at skrive hurtigere og jo hurtigere jeg kan skrive, jo mere flydende blir det. Jeg staver ikke altid korrekt, men jeg håber at det er åbenlyst, at det er fordi, jeg synes at den korrekte skrivemåde er håbløs gammeldags. Og kommaerne interesserer mig stort set ikke.

Tilføjet senere: Som skrevet på min anden blog "Steen Ravn Andersen" så vil denne blog forblive åben for alle, men jeg har været nødt til at censurere visse indlæg af hensyn til de mennesker jeg beskriver.

Den unge pige i går hed Stina, men desværre havde hun en kæreste. Hvis ikke tror jeg sådan set ikke at det havde været helt umuligt at score hende, og aldersforskellen på 23 år er jo helt perfekt. I hvert fald for mig.
I går prøvede jeg for 117. gang at banke ind i Lars' hoved, at man altså ikke bliver en kendt skribent ved at skrive nogle korte kommentarer på Facebook. Der er med skriften som alt andet, man bliver god til at skrive, ved at skrive. Selvfølgelig kan man skrive godt, hvis man har et talent for at skrive, men det betyder ikke, at man ikke kan blive bedre til at skrive. Det er sådan set det min blog er beregnet til, den skal gøre mig bedre til at skrive. For når det kommer til stykket, så er det at skrive det jeg helst vil leve af, så denne blog er måske ikke vanvittig spændende, men med det liv jeg lever, så er der ikke så vanvittig mange spændende ting at skrive om. Jeg vil dog begynde på en ny blog i dag, som måske er lidt interessant. Den handler om Calcutta, eller rettere om området omkring Sudder Street. Jeg har været i Calcutta adskillige gange og sammenlagt har jeg vel boet i byen et par måneder. Jeg synes at det er en enormt fed by, og jeg har tidligere skrevet en blog om byen. Jeg slettede dog bloggen igen, fordi jeg flere gange blev beskyldt af inderne for at ville udnytte de fattige, da jeg lavede research til min bog. I mellemtiden er jeg så blevet enig med mig selv om, at selv om jeg skulle tjene en smule på reklamer, på min blog, så vil min blog måske få nogle til at tage en tur til Indien og besøge Calcutta, og det vil med garanti kaste lidt penge af sig til de fattige, så nu udgir jeg den igen. Den bliver udgivet på engelsk da jeg sigter efter et lidt større publikum end det jeg har til denne blog, og desuden skriver jeg den bagfra, da det jo er en rigtig bog og ikke en dagbog.

Tilføjet 26-03-2022: Senere har jeg fundet ud af at man selv kan bestemme om bloggen skal læsses forfra eller bagfra, dumme jeg.

Jeg vil jo gerne ha at bogen bliver læst forfra, når den engang er færdig. Det er et ret stort arbejde, så de som ikke kan vente til bloggen er færdig, kan følge med i processen, hvis de ellers kan leve med at jeg starter med slutningen. Det har nu ikke den store betydning idet bogen handler om Calcutta og de mennesker som lever der. Det er jo ikke nogen roman. Den kan læses på sudderstreet.blogspot.com og jeg begynder på at skrive slutningen om lidt.

Tilføjet 26-03-2022: Blokken er lukket men måske åbner jeg den igen på et tidspunkt. 

Jeg besøgte Lars og som planlagt gik der druk i den. Vi endte på det lokale værtshus for første gang og spillede billard. Vi gik over og fik en øl i baren og Lars begyndte straks at bage på en midaldrende kvinde som sad ved siden ham. Det var lidt kedeligt så jeg gik tilbage og satte mig i nærheden af billardbordet og så på spillet. Tre unge kvinder som havde stået i baren kom over og satte sig ved nabobordet og jeg syntes den ene var så interessant at jeg måtte snakke  med hende. Af en eller anden mystisk grund mistede Lars pludselig lysten til at snakke med den næsten jævnaldrende kvinde og kom strygende og satte sig ved de to andre unge kvinder. Fordi jeg var og er så kanonfuld kan jeg ikke huske hvad min favoritkvinde hed men hun arbejdede som ejendomsmægler. Hun nævnte at Lars da godt nok prøvede at score. Det gjorde jeg sådan set også, men hans scoreforsøg var så åbenlys at det var pinligt, og han var alt for fuld til at fatte en brik. Så da vi skiltes forsøgte jeg åbent og ærligt at score pigen, men hun havde en kæreste, og det eneste som er pinligt er at jeg ikke kan huske hvad hun hed.

Lars mener at min blog er alt for navlebeskuende. OK. Fremover må mine få læsere finde sig i også at blive involveret. Dvs. Thomas, Lars, Henrik og Jeppe. Og de to eventuelle smuglæsere Allan og Kiss kender jeg desværre ikke. Og slet ikke Kiss.

Jeg lavede en lille styrketest i fitnesscenteret i dag. Da jeg var 13 år kunne jeg hæve mig selv i armene 13 gange. Det er jo let at huske. Jeg landede på nøjagtig det samme i dag. Det burde selvfølgelig ha været meget bedre, men min træning har aldrig været særlig stabil og det er nødvendigt hvis man vil blive bedre. Jeg lærer det nok aldrig men jeg kan trøste mig med at der sikkert er masser af jævnaldrende mænd som har problemer med at hæve sig en enkelt gang.
Og nu til dagens højdepunkt: "Mitt i naturen" på svt1.

Nu er der heldigvis kun to dage tilbage af det ugentlige helvede.

Jeg hader det, men jeg må alligevel til det. Skrive ansøgninger. Jeg kan ikke vente på at jeg eventuelt får et job i Hellebæk. Så selv om jeg helst ville blive boende bliver jeg nødt til at skrive ansøgninger, for jeg orker ikke mit job mere og det vil kun blive værre. Det var ok for en periode men ikke mere. Så må jeg flytte, hvis det er nødvendigt.

For første gang siden april har jeg været ude på en løbetur. Jeg har løbet en smule på maskinen i fitnesscenteret men ikke en rigtig løbetur. Det var så også kun 2,5 km men jeg er nødt til at være forsigtig her i starten. Det er meget let at løbe for mig og jeg kommer lynhurtigt i god form, så jeg er nødt til at prøve på ikke at løbe alt for hurtigt. Det er så let at blive skadet, og især jo ældre man bliver.
Sidste efterår var jeg i glimrende form og jeg var med i Helsingørløbet. Marianne var på besøg og måske derfor havde jeg været oppe hele natten og drukket vin og røget cigaretter. Så jeg løb halvfuld og uden at ha sovet, men det gik egentlig udmærket og jeg var en af de forreste. Dvs. de allerforreste var kommet ude af syne og jeg var uopmærksom, så pludselig råbte en kvinde som kom gående imod mig: "Stop, stop, du løber den forkerte vej". Så jeg stoppede straks og begyndte at gå tilbage, jeg ville under ingen omstændigheder få en god tid nu, selv om der var mindre end 500 meter til mål. Jeg gik uden om målet og afleverede min chip, men de havde taget tid ved halvdelen af løbet, dvs. 2,5 km og da lå jeg som nr. 13 i tiden 10.22.
Hvis jeg undgår skader og passer min træning kan jeg måske være i fin form til næste efterår. Det tar desværre så uhyggelig lang tid at komme i rigtig god form igen efter en pause. Nogenlunde dobbelt så lang tid, som den tid man har holdt pause.

Heldigvis var det en afvekslende dag på jobbet. Der var ikke rigtig noget at lave for mig først på formiddagen så jeg brugte et par timer på den halvårlige pudsning af vinduerne. Som firmaets altmuligkuli så pudser jeg vinduer, vasker trapperne og holder kælderen ren. Jeg støvsuger og vasker også bilerne. Det har jeg sådan set ikke noget imod. For 168,10 kr. i timen er jeg meget fleksibel. Det eneste som irriterer mig er de flyvende rotter som overskider alting, så lorten bogstavelig talt har ætset sig ned i lakken på den ene bil og fyldt tagrenderne, så deres eneste funktion nu, altså tagrendernes, er at forhindre, at folk får lort i hovedet. Det ville være en fornøjelse at købe et luftgevær og plaffe dem ned, og jeg ville såmænd gerne æde dem bagefter. Så jeg foreslog chefen at købe et luftgevær, men han sagde at en af de tidligere ansatte havde prøvet at skyde dem, men han havde ikke ramt ordentlig, så en af duerne havde flakset rundt nede på parkeringspladsen, så han havde været nødt til at gå ned og knække nakken på den. Så ingen duesteg til aftensmad.
Efter vinduespudsningen tog vi ud og målte nogle fjernvarmeledninger. Fjernvarmen er mit ansvarsområde. Det er mit ansvar fra start til slut, at fjernvarmen blive målt ind, beregnet og afleveret til Rambøll og Nordforbrænding. På den måde er det nok noget af det mere interessante ved jobbet fordi jeg her har noget ansvar og kan følge opgaven fra start til slut.

Efter frokosten var vi ude på landet for at finde nogle skelrør. Det er et område som har ligget ubenyttet hen nogle få årtier, og naturen er begyndt at etablere sig. Det er selvfølgelig uhørt at et område bare ligger der og kun frøer og fugle har glæde af det, så det skal der gøres noget ved. I dette tilfælde gætter jeg på at området bliver omdannet til et industriområde. Andre gange hvor jeg har haft en tilsvarende opgave kan det være blevet omdannet til et boligområde. På den måde er det et meget fedt job, for jeg får oplevet den smule natur som forøger at etablere sig, og samtidig er jeg med til at sikre at Danmark forbliver naturmæssigt sterilt, som danskerne foretrækker det.

Jeg tænker så det knager om ikke jeg bare skal droppe alt om at arbejde som geolog. I hvert fald hvis det indebærer at arbejde i Danmark, og det vil det nok gøre. Det er muligt at danskerne er verdens lykkeligste folk, men det kommer aldrig til at gælde mig. Jeg føler mig mest lykkelig i naturen så siden jeg sidst vandrede i de norske fjelde har jeg ikke været lykkelig. Det er så halvandet år siden. Mit job er ok når man tænker på at det var tæt på at jeg var endt som kommunal sagsbehandler i Ringkøbing. Nogenlunde lige så interessant som at arbejde på en fiskefiletfabrik i Lemvig. Det er så ikke fordi jeg ville ha noget specielt imod at bo i hverken Ringkøbing eller Lemvig.  I det mindste findes der noget som til forveksling ligner natur langs vestkysten.
Så jeg spekulerer på om jeg skal så kolonihaven til med græs til foråret og sætte den til salg. På den anden side så tæller det utrolig meget om jeg kunne få et arbejde som gav mening. For mit vedkommende ville det så være at rydde lidt op i noget af alt det svineri vi har lavet. Så jeg gir det en chance til næste efterår, og opgiver så nok definitivt at bruge min uddannelse til noget. Og tar nordpå igen. Op til rigtig natur og rigtig vinter. Hver eneste dag går jeg ind på diverse webcameraer fra Norge for at se hvordan der ser ud. Jeg fortryder ikke at jeg vendte tilbage til Danmark, for ingen tvivl om at mine muligheder for at få et relevant job er større her end i Norge, men hvis jeg alligevel bare skal arbejde som kuli, foretrækker jeg at arbejde og bo et sted hvor der er rigtig natur. Selvfølgelig kan det utænkelige ske at jeg møder en kvinde, som jeg kan bo med hvor som helst. Sandsynligvis vil hun så også helst nordpå.

Dagen fortsatte lige så elendigt som den begyndte. Vi skulle selvfølgelig ikke til Amager. Derimod skulle vi 100 væk fra kontoret hvor vi skulle måle en lille park på mindre end 100 gange 100 meter. Parken skulle laves om og landskabsarkitekten havde brug for at få den målt op. Ubegribeligt så meget der skal måles bare fordi der skal plantes et par buske. I hver fald betød det at jeg stort set hele dagen har stået bomstille ved totalstationen og målt. Det er bare kedeligt. Heldigvis var vejret fint med vindstille og tørvejr. Men jeg er stadig ved at gå amok. Ivan går rundt med prismet og mumler de forskellige koder. Hvorfor kan han ikke snakke normalt? Jeg har utallige gange sagt til ham at han skal tale klart og tydeligt, og alligevel taler han med så meget luft i stemmen og så lavt at jeg må gætte mig til hvad han siger. Det irriterer mig grænselæst, men der er intet at gøre. Så mindst 20 gange i dag måtte jeg bede ham gentage sig, og flere gange lykkedes det mig alligevel at kode forkert, fordi jeg ikke kunne høre hvad han sagde. Bortset fra det evindelige mumleri er han flink nok til arbejde sammen med, og vi er som regel også enige om hvordan vi griber opgaven an.

Jeg burde egentlig ta om i fitnesscenteret nu og træne men jeg orker ikke. Den eneste grund til at ta derover er at der er nogle smukke unge piger at kigge på mens jeg træner og dem kommer der ikke så mange af her. Der kommer sådan set slet ikke nogen kvinder her, hverken unge, gamle smukke eller grimme. Til gengæld kan jeg drikke en kop gløgg her mens jeg træner, hvis jeg ikke udsætter det til i morgen, altså træningen.
Lidt har jeg da også oplevet i dag. På vej hjem var jeg for første gang i en Irma jeg har været forbi mindst 100 gange, og så måtte jeg lige se om de havde noget spændende. Det havde de. To flasker gløgg til 60 kr. Formodentlig bliver det ugens højdepunkt. Altså gløggen.

Jeg fik alligevel et par øl for mange i går. Fjorten i alt blev det og jeg har det af helvede til. Det kan selvfølgelig også være tanken om at jeg igen skal på arbejde og at der er fem dage til næste weekend. Jeg håber vi skal på en heldagstur til Amager i dag. Ikke fordi Amager er specielt interessant, men der er en dejlig lang køretur derned.

Kiss

Jeg var København og mødtes med Jeppe. Vi dryssede lidt rundt i Frederiksberg Have og omkring søerne inden jeg tog hjem og da var det at smsen tikkede ind mens jeg sad i toget: "Hej færgen er forsinket men giver lyd når jeg nærmer mig Rønde kh Kiss". Jeg svarede selvfølgelig straks: "Tak for din hilsen og hvis du er en ung smuk pige kommer jeg og henter dig, hvis ikke, har du sendt en sms til den forkerte. Måske knus". Nu er der lidt langt til Rønde men jeg morede mig en hel del, og sørme om hun ikke skrev tilbage. I mellemtiden har jeg så fundet ud af at hun har en kæreste, men togturen hjem blev i hvert fald meget mere underholdende end jeg havde regnet med.

Så er jeg frisk igen til at gå i byen. Ærgerligt at det igen er søndag. Jeg prøvede at ringe til Jeppe for han er næsten med garanti med på et par øl i byen, men han sover sikkert endnu. Uanset så regner jeg med at ta ind til København og drikke et par øl men det er nu væsentlig sjovere når man er sammen med nogen. Jeg kunne selvfølgelig også ta ned på havnen og snakke med gutterne der. Det er næsten med garanti at de sidder i Jan's skur og drikker øl og fyrer en fed her i eftermiddag. Jan sælger øllene til seks kr. stykket, så man blir i hvert fald ikke ruineret.
Uanset så er jeg alt for rastløs til at blive her, og det er for kedeligt i kolonihaven her om vinteren. Lige nu savner jeg en kæreste, ikke på grund af sex, men fordi det er meget, meget hyggeligere at være to, for man keder sig aldrig. Især savner jeg at bo sammen med en kæreste. Jeg troede aldrig på at Marianne og jeg nogensinde ville flytte sammen, for hun er alt for ustabil. Men jeg savner at drysse rundt med hende og drikke en øl hist og her.

Tilføjet 26-03-2022: Lars på besøg i samme lejlighed hvor jeg bor nu.

Marianne skrev for nogle dage siden at Henrik havde sagt at hun så rigtig flot ud. Jeg svarede ærligt tilbage jeg også syntes hun var rigtig flot og at det ikke var ydersiden af hovedet som var problemet. Hun skrev i morges om jeg kom forbi i gad så ville hun lave pizza, og jeg savner hende selvfølgelig, men jeg ved at hun aldrig stopper med sin bøssesnak, og jeg orker ikke at høre på det mere. Så nej jeg skal aldrig se hende igen, uanset hvor sød hun kan lyde når hun ikke har et anfald af jalousi.

Puha, der bliver ikke noget med en bytur i dag. Det bliver snarere noget med at ligge under dynen og se fjernsyn i aften. Helsingborg må vente til næste weekend.

Woodstock

Jeg besøgte Lars efter arbejde i går og det var egentlig meningen, at han skulle til middag hos en som hedder Frank og jeg ville så ha kontaktet Jeppe, men det endte med at jeg blev inviteret med. Vi var seks i alt. Lars, Ingvar (som jeg har mødt engang for tre år siden), Frank, hans kone Karen og Elsebeth.
Efter middagen tog vi (fyrene) ind på Operaen på Staden og da de stoppede ved 2-tiden gik jeg på Woodstock, hvor Lars kom lidt senere.
Det var ok, der var en rigtig god stemning og det lykkedes en ung pige, (lidt mulatagtig med krøllet hår) at lokke mig ud at danse et par gange. Desværre tror jeg hun havde en kæreste med. Jeg snakkede lidt med nogle andre kvinder og især en jævnaldrende grønlands kvinde var meget interesseret i mig, men selv om hun sådan set så udemærket ud skulle jeg ikke nyde noget. Det er selvfølgelig ikke sikkert at hun er lige så tosset som Marianne, men hvorfor risikere noget?
Så jeg scorede ikke, heller ikke på Danmarks bedste scorested. Jeg var først hjemme ved 7-tiden i morges, så først nu er jeg ved at være frisk.
Så er spørgsmålet om jeg orker at gå i byen igen i dag. Næppe og hvis jeg gør bliver det nok i Helsingborg, for der er ikke så langt hjem.

Weekend i morgen. Det eneste spørgsmål er om jeg skal være asocial og ædru eller social og på druk. Så jeg undlader gløggen i dag, for så virker øllene bedre i morgen, for det ender det jo nok med. Jeg fik trænet i dag så det behøver jeg ikke i morgen, dvs. jeg kan tage fra arbejde og direkte på druk, hvis tingene falder sådan ud.

Jeg burde egentlig ta over i fitnesscenteret nu men for lidt siden fik jeg skide ondt i højre håndled, og et sted hvor jeg ikke plejer at få ondt. I første omgang skyldes det nok at jeg bankede nogle skelrør ned i dag, men det har jeg gjort så mange gange uden at få ondt i håndleddet, så det skyldes nok at jeg gik for hårdt til den i fredags. Jeg må ha købt en ny bøjefjeder, for det er den mest effektive måde at styrke mine spinkle håndled på. Hvis den ikke var gået i stykker for et halvt år siden, havde jeg sikkert ikke haft nogle problemer nu. Derudover lod jeg mig friste igen i dag i Fakta og købte en flaske gløgg igen, og i går lærte jeg at gløggen smager meget bedre når man ikke koger alkoholen ud af den.
Jeg drikker gløggen først og spiser aftensmad bagefter, helt dum er man jo ikke. Det svære kommer når gløggen er drukket og man får lyst til at drikke mere. Jeg køber sjældent mere når jeg er alene på en hverdag, for jeg foretrækker egentlig mest den lidt euforiserende tilstand når man er lidt fuld, og den kan ikke fastholdes. Den varer et par timer og forsøger jeg at fastholde den, ender jeg bare med at blive fuld i stedet for. Der er intet andet at gøre end at vente til den næste dag, for jeg synes egentlig kun det er sjovt at være fuld når jeg er sammen med nogen, og helst mine venner eller min familie. Jeg glæder mig allerede til julefrokosten, ikke hver år, men næsten, ender det meste af familien med at blive halvfulde og det er skide hyggeligt.
Til mine få, men meget trofaste læsere, vil jeg sige at jeg har droppet politiske kommentarer og idéer, dem sender jeg i form af læserbreve til Jyllandsposten, og så er det op til dem at offentliggøre dem. Kun i det omfang at jeg selv har en direkte indflydelse på verden vil jeg skrive om det her, f.eks. at jeg aldrig køber buræg. Det afskaffer ikke buræg, men det ville det gøre, hvis alle handlede på samme måde. Jeg går ind for at vi hurtigst muligt omlægger vores energiproduktion til vedvarede energi, men min mening om hvordan det skal gøres, bliver skrevet som et læserbrev til JP, som et eksempel.
Så der kommer ikke noget manifest på disse sider, men hvis jeg skriver et manifest, bliver det på en selvstændig blog og der kommer naturligvis en henvisning.

Jeg tror jeg har besluttet at fortsætte i mit nuværende job et år mere. Det virker uoverkommeligt, for jeg orker næsten ikke, men så forgældet som jeg er, er det nok det klogest. Fire et halvt år er mere end rigeligt, men der er en god sandsynlighed at jeg får et job i Hellebæk, så jeg holder ud lidt endnu. Jeg fatter ikke hvordan de fleste tilsyneladende kan ha det samme kedelige job i årevis og ovenikøbet være glade for det. Mit job er i det mindste meget afvekslende men alligevel orker jeg det næsten ikke mere.

Yes, der var gløgg i Fakta, dvs. en rigtig god gløgg på 14.5%. Altså der var 14.5% men jeg glemte at kigge til den, så alkoholen er vist fordampet. Den smager nu stadig glimrende og jeg har halvdelen af flasken tilbage, så jeg må sluge den første kop i en fart så jeg kan smage, hvordan den rigtig skal smage. Jeg havde ellers sagt at jeg ikke ville drikke i mit nye hjem, men det har jeg ikke helt overholdt. Kun da jeg flyttede ind drak jeg mig fuld, dvs. 10 øl, men ellers har det ligget på ca. 6 øl de få gange jeg har drukket her. Det er ikke fordi jeg er bange for at dø, slet ikke, jeg har bare arbejdet på et hospital og har set hvordan druk ødelægger kroppen. Nogle mennesker kan tåle enorme mængder alkohol, jeg er desværre ikke en af dem, for jeg elsker at være beruset. Ikke dinglende fuld, bare sådan at det nærmest virker euforiserende, og jeg bliver i godt humør.

Det gik ok med træningen i dag, i forhold til kravebenet, men jeg fik ondt i venstre håndled. Katastrofe. Jeg må skære lidt ned på vægten og være meget forsigtig fremover. Jeg har ikke lyst til igen at være nødt at stoppe træningen i måneder fordi håndledene ikke kan holde til det.
Marianne skrev igen i dag og spurgte om jeg havde lyst til at besøge hende og jeg svarede at jeg kunne kigge forbi et par timer på fredag, hvis hun ikke sendte nogle af sine vanvittige smser i mellemtiden, men jeg orker det ikke for jeg ved at hun aldrig stopper. Hun er fulstændig uden for pædagogisk rækkevidde, og det er spild af tid at forsøge at få hende til opføre sig normalt.

Nogle gange er det så fedt at danskerne er så ualmindeligt dumme. Som i dag hvor der var tilbud på fiskefars fordi det var sidste salgsdag. Derfor kostede det kun 15 kr. for en pakke, og selvfølgelig var prisen på en stor gul seddel så folk rigtig kunne blive mistænksomme, hvilket betød at ingen ville købe dem. Så jeg købte 10 pakker og smed de 9 i fryseren. Farsen fejler absolut ingenting, i modsætning til f.eks. fiskepinde som for en stor del består af halvrådden fisk. Dem køber jeg så til gengæld aldrig, heller ikke selv om der er lang tid til sidste salgsdag.

Jeg fik vendt lamellerne og den nederste skinne som også var afkortet i den forkerte ende, og den virker sørme.
Så er spørgsmålet om jeg skal ta til Helsingborg igen. Det er selvfølgelig kun fordi jeg håber at score en kvinde og chancen er nok elendig i dag. På den anden side så er jeg så elendig til at score piger, så det nok er stort set ligegyldigt hvilken dag det er.

Jeg besøgte faster Emmy i Höganäs i eftermiddags. Ikke så lang tid, for hun har kat, så jeg blev der kun halvanden time. Det ærgrer lidt at jeg ikke blev i Helsingborg, for jeg kunne godt tænke mig at prøve at gå i byen derovre. Søndag er godt nok en elendig dag at gå i byen, men jeg orker næsten ikke fredag og lørdag fordi der er så propfuldt overalt. Når jeg har spist og vendt resten af lamellerne på persiennen kan det være jeg tar derover igen.

For helvede, hvor dum kan man være. Jeg havde købt to persienner, en til stuen og en til soveværelset. De var lidt for lange til vinduerne, så i går aftes afkortede jeg den til stuen. Det gik fint og jeg satte den op. I dag afkortede jeg så den til soveværelset, men da jeg skulle til at sætte den op så jeg, at jeg var kommet til at afkorte skinnen i den ene siden, men lamellerne i den anden side. Idiot. Den kan jeg nok ikke bytte til en ny.

Ak, jeg fik ikke jobbet, men muligheden foreligger stadig. Firmaet har netop mistet de to mest rutinerede medarbejdere så det hele hænger på chefen. Derfor ansatte han en, som har erfaring fra et tidligere job. Han får brug får at ansætte en mere på et senere tidspunkt og spurgte om han måtte kontakte mig igen. Det må han selvfølgelig godt, så der er stadig håb. Jeg håber så, at jeg stadig bor her til den tid, for jeg er godt nok ved at være træt af mit job. Jeg overvejer at søge et job på et højfjeldshotel vinteren over. Spørgsmålet er om det kan hænge sammen økonomisk, for jeg er nødt til at beholde lejligheden i tilfælde af at jeg får tilbudt jobbet som miljøgeolog.
Jeg var i København i går og mødtes med Jeppe. Jeg tror jeg fik ca. 12 øl i alt, så jeg følte mig lidt fuld på arbejdet i dag. Det gik alligevel ok i fitnesscenteret i dag men der er godt nok lang vej før jeg er lige så stærk som jeg var en gang. Da kunne jeg løfte 90 kg i bænkpres 6-7 gange. Det kommer jeg måske aldrig til igen, for alderen er nok begyndt at trykke en smule.

Først i morgen afgør de hvem der får jobbet. Så håber jeg, at jeg får svar i morgen, for jeg er temmelig spændt, for ikke at sige meget, meget spændt

Intet svar i dag heller så i morgen ringer jeg hvis ikke han selv har ringet inden middag. Jeg vil utvivlsomt synes at det er vildt fedt hvis jeg har fået jobbet, og hvis ikke, så har jeg taget fejl. I så tilfælde har jeg spildt de fem sidste år, men det var forsøget værd. Det vil heller ikke gøre mig ulykkelig, nok ikke engang ked af det, ligesom jeg heller ikke bliver ked af det selv om jeg ikke får seks rigtige i lotto i morgen.

Jeg burde jo ha fået svar i dag men jeg er bestemt ikke overrasket over at jeg ikke har fået noget. Faktisk ville jeg nok være blevet lidt overrasket hvis jeg havde fået svar. Måske i morgen.

Selv om det er lidt ensomt en lørdag aften, så er der i det mindste "Batman begins". Den fedeste film. Normalt går jeg tidligt i seng men nu har jeg næsten lyst til at se den næste.

Det var en nydelig dag i dag med solskin for første gang i mange dage, så jeg tog op i kolonihaven for at nyde det lidt. Jeg sad lidt i solen men det blev lidt for kedeligt, specielt fordi jeg har bestemt mig for ikke at drikke øl denne weekend. I stedet tog jeg ned på molen for at fiske. Det eneste jeg fangede var en lille ulk som jeg brugte som madding men uden held. Alligevel var turen 50 % succes, for jeg mistede for en gangs skyld hverken blink eller forfang.

Jeg keder mig alligevel lidt nu, men desværre kan jeg ikke mødes med nogle af mine få venner,  for det ender helt sikkert i druk en lørdag aften.

Jubii. Jeg fandt mine to bedste billeder med Henrik og Marianne. Jeg var kommet til at slette dem men heldigvis var min papirkurv skjult så det var ikke muligt for mig at tømme papirkurven.

Billederne er taget i Dyrehaven sommeren 2009, og det specielle ved denne dag var at det var en af de få dage i løbet af sommeren, hvor vi ikke sad og drak i Mariannes lejlighed men faktisk var udenfor for at nyde sommeren.

Siden jeg også var med i Dyrehaven må jeg hellere ta et billede med af mig.

Det gik udmærket til samtalen i dag men om jeg får det er langt fra sikkert. Han, dvs. Poul, ville gi det samme i løn som det jeg får nu, dvs. 27 000 og det er også ok, men jeg skal også købe en bil og det sagde jeg er umuligt for mig til 27 000 om måneden. Så sagde han at det ikke var det, det skulle komme an på, så nu får vi se. De andre ansøgere har næsten helt sikkert bil, men det er jo ikke det vigtigste, og hvis der havde stået i annoncen at man skulle ha bil, havde jeg slet ikke søgt. Hvis han gir tilstrækkelig mere end 27 000 skal jeg nok købe en bil, for det er klart at jeg er nødt til at kunne komme rundt på jobbet. Hvor meget mere jeg skal ha i løn ved jeg ikke men mindst 2000 for der ryger jo 900 til skatten. Jeg sparer også 720 på ikke at skulle købe et pendlerkort, så det er muligt at det så kan løbe rundt. Jeg får svar på mandag så jeg venter i spænding.
Hvis jeg på et tidspunkt skal ud og score en pige lyder det altså bedre at sige at jeg er miljøingeniør, frem for landmålermedhjælper, hvis kvinder ellers er, som jeg tror. Måske lyder det endda bedre med miljøgeolog, for det er det jo næsten.

Tilbage fra Fitness Factory. Efter otte dages pause fik jeg omsider lidt træning igen og nu føler jeg mig næsten som et helt menneske igen. Jeg er begyndt at løbe lidt på løbebåndet også, så om et par uger skal jeg rigtig ud at løbe. Det har jeg ikke gjort siden april, på grund af for mange bekymringer og for lidt tid, men nu hvor det alligevel er mørkt når jeg får fri, er der alligevel ikke så meget andet man kan foretage sig udendørs. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at grave køkkenhave med pandelampe.

Jeg er stadig ikke kommet mig helt over weekendens strabadser. Det er de værste eftervirkninger efter druk jeg nogensinde har haft. Det gik nok helt galt da jeg lod mig overtale af Henrik til at spille krolf med Allan om søndagen.

 

Forhåbentlig er jeg helt frisk på fredag, når jeg skal til samtale. Det vil formodentlig være en af de sidste chancer for mig til at få et rigtig geologjob. Ok, det var meget sjovt i weekenden, men så sjovt var det altså heller ikke. Jeg burde være taget hjem om fredagen og på dansefestival med Jeppe om lørdagen i stedet.



 

Det var forfærdeligt på arbejde i går. Det er faktisk den næst-værste arbejdsdag jeg nogensinde har haft. Kun engang hvor jeg var postbud og med feber og hvor de fik lokket mig på arbejde var værre. Jeg var næsten ved at kollapse men holdt ud og selv i dag har jeg det skidt. Det var egentlig kun fordi jeg skulle besøge Lars nogle timer fredag aften fordi han senere skulle på Vomex-festival, men så ringede Henrik og så gik det helt galt.

 

                                                         Lars der sidder på sin fede altan.

På besøg

Så er spørgsmålet hvordan jeg når at blive ædru i løbet af to timer. Jeg burde ha lyttet til Henrik som var noget bekymret for om jeg kunne komme op og på arbejde i dag. Jeg var godt nok hjemme kl. elleve i går men efter tre dages druk kræver kroppen lidt mere hvile. Jeg klarer den vel nok i dag men det er ret pinlig at dukke halvfuld op på arbejde. Jeg er altså lidt for dum at jeg aldrig lærer det.

Tilføjet senere: Billedet af Henrik er taget om morgenen hvor han er vågnet op på Mariannes sofa efter at vi har hygget os med nogle øl, faktisk en del øl, om aftenen og natten. Marianne og jeg blev enige om at ta fis på ham, så hun gav ham rød neglelak på, på den ene hånd, og naturligvis læbestift. I søvne har han så rørt sig på næsen så der er kommet neglelak på den. Da han tar hjem prøver han at gemme hånden med neglelak så godt som muligt, men han aner ikke at han har læbestift på. Han tar bussen hjem og bliver i enormt godt humør fordi alle smiler til ham. Først da han ser sig selv i spejlet derhjemme går det op for ham hvorfor folk smilede så meget.

Øl i køleren

Allan, min udlejer, kom ned for at smide noget tøj i vaskemaskinen mens jeg var ved at vaske op, så vi faldt lidt i snak om træning, som vi har gjort flere gange før. Han har før trænet i Fïtness Factory og overvejer at melde sig ind igen. Han foreslog at vi kunne træne sammen ind i mellem og jeg synes det kunne være en glimrende ide. For det første er det nemt at lave aftaler fordi vi bor i samme hus, og for det andet kunne det også være rart at foretage sig andet sammen med andre end kun at drikke eller arbejde. Da han gik hentede han to øl "Ceres Royal Brown Ale " som jeg straks lagde i køleren. Nu er problemet at jeg egentlig havde planlagt kun at drikke øl i weekenden, men det er jo nærmest umuligt nu, med to kolde øl ved hånden. Det er jo ikke for ingenting at jeg er semi-alkoholiker, som Thomas vil kalde det.
Jeg tror jeg vil nyde de to øl til "Mitt i naturen".

Forkølelse

Jeg burde egentlig ta om og træne i dag men jeg er ved at være forkølet og det er ved at brede sig til halsen. Måske er det fordi min krop ikke kan tåle at jeg er holdt op med at drikke alkohol til hverdag. Heldigt at det er fredag i morgen, så skal det nok blive kureret. Jeg prøver med en stor kop ingefærte i dag, men der burde vel også være kamille i.

The Simpsons

Jubii. For en gangs skyld er jeg nået tidlig nok hjem til at nå et helt afsnit af Simpsons. Utrolig at der er så lidt kvalitets tv blandt så mange kanaler

De fattige hvide

Det som undrer mig, er at Dansk Folkeparti får så mange stemmer fra den fattigste del af befolkningen. Stort set hele den økonomiske politik, der er blevet ført af den tidligere regering, er gået på at øge forskellen mellem rig og fattig. Det er som bekendt også Venstres erklærede mål at øge forskellen mellem rig og fattig, men hvorfor stemmer DF-tilhængerne på et parti som støtter en sådan politik?
Det er nok lige som i USA hvor de som kaldes "white trash" stemmer på den yderste højrefløj selv om de er ludfattige. I USA ejer 1 % af befolkningen 40 % af værdierne, så hvorfor stemmer mange af de fattigste hvide på et parti, som kun ønsker at de rigeste bliver endnu rigere? Det er vel fordi at de selv føler sig som mere end de er, i det mindste er de kristne hvide, tænker de. De flygter ind i en verden, hvor de giver skylden for al deres ulykke, på de som ikke er hvide kristne, og tænker, at hvis ikke det var for alle de fejlfarvede, ville deres liv være meget bedre. Af samme grund har Dansk Folkeparti succes blandt de fattige. De får fortalt at grunden til at der bliver skåret ned i de sociale satser, skyldes invasionen af fremmede.
Det er så heller ikke helt nemt at være indvandrer. Enten tar de danskernes job eller også nasser de på det offentlige system.

Debat i JP

Eftersom jeg har alt for meget tid i dag, har jeg da tid til at se lidt på debatten i JP. Det giver faktisk en ret stor underholdningsværdi at diskutere med tilhængerne af DF. De mener jo at alle ulykker i Danmark skyldes udlændinge, og i særdeleshed muslimer, så jeg prøver konstant på at tirre dem ved at hævde at der ikke er noget parti som Dansk Folkeparti, hvor så stor en andel af vælgerne er på overførselsindkomst, dvs. førtidspension, efterløn og folkepension. De tænder helt af og blir enormt ophidsede, og endnu mere når jeg hævder at en uforholdsmæssig stor andel af de indsatte  i fængslerne stemmer på Dansk Folkeparti. Det er ret underholdende og jeg tror sådan set også jeg har ret.
Jeg er ret sikker på at det er den samme type forstokkede mennesker, som foretrækker en streng fortolkning af islam i de muslimske lande, og det er det, der gør det hele så grotesk. I hvert fald kan man ikke beskylde DF-tilhængerne for at være progressive, og slet ikke når vi snakker om klimaforandringer eller økologi. Det skal bare opføres nogle kulkraftværker og sprøjtes noget Roundup ud over markerne og så går det hele nok, lader det til at være deres holdning.

Snart weekend

Heldigvis er det snart weekend, men hvis alt går som det plejer, så ender det nok med noget druk. Marianne har sendt nogle smser i dag, så hun har åbenbart ikke opgivet håbet om at vi finder sammen igen. For en gangs skyld har hun har hun ikke skrevet noget om b eller m, eller andre nedladende kommentarer, men hun forbedrer sig aldrig, så det er spild af tid at se hende. Med garanti hun indenfor et par timer ville få et af sine vanvittige anfald af jalousi, og jeg ville skride som jeg plejer. Men selvfølgelig savner jeg hende, vi var trods alt sammen i 2 et halvt år, og hun kunne være rigtig sød, når hun altså ikke fik at anfald af jalousi.
Lige nu er der ikke rigtig noget at lave, fordi chefen ikke er her, og jeg ikke har nogen opgave. Når jeg alligevel er mødt på arbejde foretrækker jeg at arbejde, men jeg gider altså ikke vaske trappen for anden gang i denne uge, bare for at lave noget, og det giver jo ingen indtægt til firmaet, så jeg vil surfe lidt på internettet i stedet for.

Øv

Øv så skal jeg på arbejde igen. Det er skruen uden ende. Hvis det så var et eller andet fedt job med et fremtidsperspektiv. Det går desværre heller ikke at være arbejdsløs, slet ikke nu hvor jeg har købt en kolonihave. Desuden har jobcentrene alle mulige udspekulerede måder at tortere arbejdsløse på, selv om jeg er sikker på at der findes massevis af arbejdsløse landmålerteknikere som meget gerne ville overtage mit arbejde. Et par stykker har været forbi for at søge arbejde, men det har vi ikke nok arbejde til. Krisen fortsætter nok en del år endnu, og bliver måske også meget værre, så jeg må hellere beholde mit job selv om jeg er dødtræt af det efterhånden. Det fører ikke til noget som helst og lønnen er hverken til at leve eller dø af.

Rod

Jeg må til at ta mig samme. Nu har jeg snart boet her en måned og jeg har slet ikke pakket ud endnu. Dvs. jeg har smidt mit tøj ind i skabet i soveværelset og jeg har pakket de ting ud som skal være i køkkenet. Desuden har jeg sat bogreolen op og bøger i, men jeg har ikke fået hængt malerierne op.  Så her noget rodet, især i soveværelset og i stuen flyder det med ledninger fordi jeg både har tv'et og den bærbare til at stå på sofabordet. Derudover skal jeg også ha købt nogle persienner, for der er ganske vist gardiner i soveværelset men ingenting i stuen, så når familien ovenpå skal ud og ind af huset går de lige forbi udenfor og kan se direkte ind i stuen. Ikke fordi jeg har noget at skjule, men det er også rart med lidt privatliv.

Fitness Factory

Så er jeg tilbage fra fitnesscenteret http://www.fitnessfactory.dk/ og det er et ret fedt sted synes jeg. De fleste er også helt normale, dvs. da jeg kom holdt der én knallert, 2 cykler og 13 biler, så alt er som det plejer at være.
Jeg træner ikke så hårdt endnu, for selv om jeg er har knoklet en masse i haven de sidste tre måneder så er det ikke det samme som at træne med tunge vægte. Jeg har trænet lidt løbende, men kun lige akkurat nok til ikke at blive alt for slap. Dvs. 2-4 øvelser 2-3 gange om ugen. Hver øvelse består af ét sæt med ca. 10 gentagelser. Det er så kun overkroppen, dvs. arme og skuldre. Nu tog jeg 9 øvelser med 1 sæt i hver à 5-10 gentagelser, 1 sæt til ryggen ca. 20 gentagelser og det samme til maven. Det lyder ikke af så meget men jeg holder kun meget korte pauser mellem øvelserne, så det bliver ret hårdt alligevel. Umiddelbart efter træningen drikker jeg en halv liter mælk med lidt sojaprotein og kakaopulver i, det er lige så vigtigt som selve træningen. Og nu skal jeg ha en fiskeburger. Det er også meget vigtigt.

Vanvid

Nu er der givetvis mange meninger om hvad der er normalt og hvad der er vanvid, men når det gælder privatbilismen, så er der ingen tvivl om, at det er en kollektiv form for vanvid uden sidestykke. Det er et emne jeg vil vende tilbage til senere, men jeg erkender at en sådan massiv form for kollektiv vanvid er umulig at bekæmpe. Det er på samme måde som en skitzofreni. De er rablende gale men i deres verden er de helt normale og det er i stedet verden omkring dem som er vanvittig.

Vi har nu 1 milliard biler i verden men dette antal vil blive fordoblet i løbet af de næste 20 år, og det stopper ikke der. Når vi er nået op omkring 5 milliarder biler stabiliseres antallet vel, og Jorden vil på det tidspunkt være omdannet til et paradis for bilisterne. For mig vil det være en form for helvede, men sådan er vi så forskellige. At mange mennesker så er nødt til at købe en bil fordi folketinget til alle tider har prioriteret privatbilismen er en anden ting. Det kan i hvert fald også være et helvede at benytte kollektiv trafik.

Økologi

Det er ikke sådan at jeg kun køber økologiske varer men jeg køber altid økologiske havregryn og for det meste også økologisk rugbrød. Jeg bager en del, dvs. især boller men også pizza og melet er også altid økologisk. Desuden køber jeg næsten altid økologiske æg og ellers æg fra fritgående høns. Efter min mening burde burhøns øjeblikkelig blive forbudt og jeg fatter ikke hvordan folk kan få sig selv til at sætte tænderne i en kylling som er opvokset under de mest kummerlige forhold og som vokser så hurtigt at den brækker benene hvis den bliver mere end en måned gammel.
Det er jo ikke bedre med grisene som også lever et grusomt liv og hvor 25000 pattegrise dør hver eneste dag. Jeg synes det er uappetitligt men smag og behag er jo forskellig.
Så jeg køber derfor også altid økologisk mælk for så ved jeg at køerne har gået på græs. Jeg elsker ost men det køber jeg ikke altid økologisk fordi udvalget ikke er så stort. Jeg elsker især de kraftige oste som pecorino, parmesan og manchego. Pecorino og manchego er fåreoste, så der går dyrene i hvert fald udendørs, og jeg gætter på at der er større sandsynlighed for at køer i Italien og Frankrig går på græs end i Danmark. Desværre er set jo sådan at dyrevelfærd og kvalitet ligger meget, meget langt nede på prioriteringslisten i Danmark, når der skal købes ind til aftensmaden.

Frokost

Jeg spiser altid en meget simpel frokost når jeg er på arbejde. I dag bestod den af tre skiver rugbrød og en dåse makrel i tomat og bagefter et æble. Hvis jeg får taget mig sammen og lavet humus foretrækker jeg det på rugbrød, med chilipickler ovenpå og altid et æble, helst et mørkerødt af slagsen som Gala.

Vinterbilleder fra Ås

Billeder fra Troms

Arbejde

Så er jeg mødt på arbejde. For at møde halv ni er jeg nødt til at ta af sted halv otte, og jeg er først hjemme klokken halv seks. Det er det der er problemet. Det er ikke så slemt at arbejde, men det tar bare så meget tid, at der næsten ikke er tid til andet.  På den måde var det meget bedre da jeg arbejdede som postbud i Norge. Det var fra klokken elleve til klokken halv tre. Væsentligt mere humant.

Morgenmad

Tidligere fik jeg altid kun havregryn med lidt sukker og skummetmælk til morgenmad, men nu er jeg blevet lidt mere avanceret. Jeg blander lidt tørret frugt og lidt hasselnødder i nu, og slutter af med at skære en banan i skiver ovenpå. En fairtrade banan naturligvis. Bananarbejderne fra de traditionelle plantager har et så usselt liv at jeg hellere vil nøjes med en halv banan eller slet ingen banan, frem for at købe almindelige bananer. Jeg ved godt at massevis af børnefamilier hævder at de ikke har råd til fairtrade bananer men det er en gang sludder. Sagen er den at de hellere vil bruge pengene på noget andet, og at de er revnende ligeglade med at folk på den anden side af Jorden har det mest usle liv, bare de kan få ekstremt billige bananer. Sådan er den menneskelige natur åbenbart. Halvdelen af Jordens befolkning lever i dyb fattigdom for at en femtedel kan leve i stor rigdom. Den model kommer næppe til at ændre sig ret meget i resten af mit liv.

Huset

Selve huset er sådan set udmærket ud. Det er ca. 32 kvm med en god stue, et godt køkken og et soveværelse. Desværre er der ikke noget badeværelse, så toiletbesøg foregår på et tørkloset i et faldefærdigt skur. Det gør ikke så meget for jeg har fundet en lille billig lejlighed tæt på, dvs. 5 min med cykel. Lejligheden består af to værelser på hver 12,5 kvm, en gang med et lille køkken og et badeværelse. Det ligger i kælderen i en villa hvor der bor en ung familie. Så her er meget fredeligt. Skønt. Jeg gir 3900 alt inklusiv, så billigere bliver det næppe her. Desuden føles det ikke som kælder for grunden skråner så meget at døren og vinduerne er i stueplan. Og så er der kabeltv. Efter 2 år med et stykke sølvpapir som antenne er det ok at kunne ta lidt flere kanaler, desværre er der ikke bbc world, men ellers er det ok.

Tømmermænd

Jeg var med Jeppe på Woodstock i går. Dumt når man skal på arbejde den næste dag, men jeg var da hjemme ved 1-tiden og det gik nogenlunde på arbejdet i dag. Desværre er jeg ikke helt kommet mig over det endnu, så jeg har hovedpine og det føles som om ansigtet og ørene koger. Rigtig, rigtig dumt for det var meningen at jeg skulle ha været omme i det fitnesscenter jeg meldte mig ind i, i fredags, men det bliver jeg nødt til at udsætte til i morgen. Det går nok også for jeg gravede græsplænen op 5-6 timer i lørdags og et par timer i går, så noget motion har jeg da fået.
To øl har jeg fået i aften fordi jeg troede de ville ta tømmermændene, men de har ikke hjulpet en skid, så jeg ser frem til i morgen. Jeg må altså til at stoppe med det weekend-druk.

Haven nu

I løbet af weekenden fik jeg gravet en masse græsplæne så jeg er efterhånden ved at være klar til at anlægge selve køkkenhaven.

Kolonihaven tidligere

Jeg købte min kolonihave den 23. juni og den var meget tilgroet. Eftersom jeg meget gerne vil være selvforsynende med grønsager har jeg brugt mange timer siden på at fjerne stauder, fælde træer og grave græsplænen op. Jeg havde mange dræbersnegle i starten men de forsvandt efterhånden som stauderne forsvandt.